Godt nok er Politiken en landsdækkende avis, men der skal alligevel noget til at trække journalisterne fra Rådhuspladsen i København og til fastlandet. Olafur Eliasson og Kirk-brødrenes Fjordenhus fik dog avisen til at drage til Vejle, så de kunne bedømme det nye bygningsværk. Under overskriften ”Midt ude i fjorden: Lego-prinserne har bygget sig et overdådigt vandslot,” giver Politiken Fjordenhus fire hjerter.

Man kan måske indvende, at lidt geografi-undervisning vil være velset, hvis de mener at Fjordenhus ligger ”midt ude” i fjorden - men lad det nu det ligge.

Bygningen nær havnen bliver i anmeldelsen beskrevet som ”et skønt teglværk og en turbulent symaskine, der er gået i selvsving.” Som antydes både glædes og irriteres skribenten over Fjordenhus: ” Resultatet er dette dybt mærkværdige byggeri, der går på scenen for at blive set og hiver så meget i éns opmærksomhed, at man søsyg af sanselighed får lyst til at råbe: Stop, nu er det nok! Samtidig er det et dybt fascinerende sted, som lokker én til at røre ved murværket, sidde på platformen, glo på vandets krusninger og lade tiden gå.”

Levende tegl, døde vinduer

Begejstringen er stor, når den elipseformede facade beskrives som livgivende. Til gengæld er der kritik af vinduesglasset, som ifølge Politiken intet spil har, og beskrives som ”dødt.”

Skribenten har været hele bygningen igennem, og beskriver også Olafur Eliassons kunstværker og møblement, som befinder sig i Fjordenhus. Skribenten beskriver de mange specialdesignede detaljer, blandt andet den karruseldør som fører ud til en balkon, og mener at vide, at Olafur Eliasson og hans samarbejdspartnere har haft en fest, mens de skabte detaljerne og interiøret. Hun mener dog ikke, at de indendørs genstande bibringer meget. Bevares, de er flotte og spændende, men de skaber ikke et samlet hele for bygningen. Hvilket medfører at Fjordenhus ikke scorer flere end fire hjerter.

Anmeldelsen slutter af med at beskrive Fjordenhus med en metafor, som de fleste af os kender til: ”Det er det samme, som når et lille flyvedyr ramler ind i dit øje på en sommercykeltur. Du får en sort plet i synsfeltet. Som anstrenger blikket og irriterer voldsomt, men også minder dig om, at du har øjne.”

Hyggeligt psykiatrisk sygehus

Formentlig fordi Fjordenhus trak dem til Vejle, har Politiken også lagt vejen forbi Vejles nye psykiatriske sygehus, som stod færdigt sidste år, og er tegnet af Arkitema. Under overskriften ”Her er det blevet rart at komme på sygehus,” bliver det igen uddelt fire hjerter.

Sygehuset er omkranset af Grejsdalen, og i anmeldelsen glæder skribentens sig over, at bygningen går godt i spænd med den skønne natur. Rummene føles rare og ikke institutionelle. Ja, skribenten mener faktisk, at det psykiatriske sygehus med sine små gårdrum, grønne tage, behagelige akustik og masser af dagslys ligefrem er hyggeligt.

Faktisk mener Politiken at det kun er Slagelses psykiatriske sygehus, som kan måle sig med det nye vejlensiske sygehus, og skriver at: ”hvis det har noget på sig, at man kan helbrede med arkitektur, så synes Vejle Psykiatriske Sygehus at være et godt eksempel.”

Til sidst i anmeldelsen bliver der dog sendt en kindhest (maskeret som ros af sygehuset) afsted mod Vejle. ”Vejle er andet end den jubelkapitalisme, Kirkfonden forvandler havnefronten med, med et moderne eventyrslot af Studio Olafur Eliasson og et mini-Dubai med bølgeformede boliger af Henning Larsen Architects.”