Så er der gøglerfest i Vestervang

Kort & Godt
Foto: Anne Mette Kleis-Kristoffersen
Vestbyen gentager sidste års succes og inviterer til Gøglerfest i Vestervang søndag d. 26. maj kl. 10-14.30

Lige nu læser andre også

Boligselskabernes Fællessekretariat, KFUM og KFUK, FDF, Klub Vest, Vestervang Kirke, VFF, BABA og Børn og Unge Viborg Kommune har i fællesskab med kirkens og foreningernes mange frivillige arrangeret denne dag med fokus på gøgl og livsglæde.

I dagens anledning rykker gudstjenesten kl. 10 ud i cafételtet på pladsen. Efter gudstjenesten serveres kaffe, imens gør alle boder og aktiviteter klar til start.

Kl 11.30 er der forestilling med Det Flyvende Kuffertcirkus. Gøglerne Søren Visby og Jørgen Mortensen har stor erfaring i at underholde store som små med deres optræden. Efter forestillingen åbner boderne og Det Flyvende Kuffertcirkus fortsætter med en cirkusworkshop, hvor børn og voksne kan  prøve kræfter med jonglering, balance, diablo, stylter, ethjulede cykler og meget mere. Jørgen og Søren er begge rutinerede cirkusundervisere og ved lige præcis hvordan man bedst lærer at jonglere eller kører på ethjulet cykel

Serverer byens bedste burgere

Der er mulighed for at prøve utallige sjove aktiviteter. Hoppepude, ballondart, bungyrun, flødebollekast, Lykkehjul, pandekagemaskine mm. KFUM og KFUK inviterer dig til at finde din indre cirkusartist.

Bliver du sulten byder FDF på byens bedste burgere og du kan forsyne dig med kaffe, kage, slush ice i cafételtet. Viborg Kommune integrationsmedarbejder har arrangeret smag på verden, så der mulighed for at smage på mad fra hele verden.

Det betyder meget for alle arrangørerne at dagen er et tilbud til alle på tværs af alder, nationalitet og religion, og de håber på mange besøgende.

Alle aktiviteter er gratis og der kan købes madbilletter til 10 kr.






 

Anbefalet til dig