Noget, vi dog kan være herre over, er, hvordan vi bevæger os og sidder i dagligdagen. Der er rigtigt mange (billige) points at hente ved at ændre på, hvordan vi sidder, går og står til hverdag, men alligevel er det de færreste af os, som skænker det en tanke eller for den sags skyld forsøger aktivt at ændre på vores sidde- og bevægelsesvaner i dagligdagen.
I denne artikel kommer vi med fire gode råd til, hvordan du med simple tips og tricks i hverdagen kan undgå at ende hos fysioterapeuten – eller i hvert fald forebygge de større og mere permanente skader. Alfa og omega er, at vi skal sørge for at bevæge os og ikke sidde fastlåst i den samme stilling dag ud og dag ind. Daglig bevægelse er nemlig næring for rygsøjlen – så langt så godt.
Skulle du alligevel have behov for en fysioterapeut i Sønderborg, en fysioterapeut i Aalborg, Odense, Esbjerg eller Århus, eller i stedet en fysioterapeut i og omkring København, som Ishøj Fysioterapi? Så må du endelig ikke tøve med at komme afsted. Du risikerer nemlig blot, at skaden eller lidelsen bliver forværret, hvis du ikke får den rette behandling i tide.
Din ryg skal forme et S – ikke et C
Når vi sidder på en stol, går der typisk ikke lang tid, før vores ryg falder sammen. Det er helt naturligt, og noget, der sker for langt de fleste. Du kan dog forebygge at falde sammen ved at sætte en lændepude, eller for den sags skyld et sammenrullet tæppe eller håndklæde, i ryggen. Målet er at få det naturlige svaj i ryggen frem, så den bliver S-formet i stedet for C-formet. Hvis vi ikke har støtte ved lænden, går der ikke lang tid, før vi kommer til at ligne et C forneden i ryggen.
Skift løbende position
Mange fysioterapeuter så gerne, at vi ændrede vores arbejdsstilling hver halve time og skiftevis mellem siddende og stående positioner. Dette er dog desværre ikke altid en mulighed. I stedet bør man som minimum én gang i timen stile efter at køre sit hæve-/sænkebord op for at stå op og arbejde i cirka 10 minutter. Dog skal man også sørge for at stå ordentligt med let spredte ben og hvile på begge fødder. Det nytter ikke, at du læner dig på det ene ben, smider et ben op på en kontorstol, eller at du støtter dig til armen på bordet. Armene skal have en vinkel på 90-100 grader, og din ryg skal være ret og have hovedet i forlængelse af rygsøjlen. Ellers risikerer du blot at gøre slemt værre.
Stå og sid lige
Uanset om du arbejder ved en computer, browser på telefonen, ser TV på iPad’en eller laver mad i køkkenet, skal det, du laver, helst være foran dig. Det er naturligvis nemmere sagt end gjort, da det bliver en lille smule svært at skære grøntsager uden at kigge ned. Ikke desto mindre skal du stile efter en neutral arbejdsstilling, så ofte det er muligt.
Det betyder, du ikke skal have hovedet i papirer eller bøger ved siden af dig, arbejde ved en bærbar computer eller browse på iPad’en eller smartphonen på bordet med hoved og nakke i nedadgående retning i længere tid end højst nødvendigt. Det kan nemlig give smerter og ikke mindst skader på længere sigt. Dit hoved skal, som tidligere skrevet, være i forlængelse af rygsøjlen, så meget af tiden som det overhovedet er muligt.
Bøj i knæene, når der skal løftes
Når vi skal løfte ting, har mange af os for vane at bøje overkroppen ind over objektet, som skal løftes. Det betyder, at vi bruger ryg, skuldre og nakke til at løfte med, og det er uhensigtsmæssigt, hvis ikke også meget risikabelt. Du skal i stedet sørge for at bøje i knæene og rette ryggen, så du i stedet løfter med benene, lyder det fra utroligt mange fysioterapeuter rundt om i landet. Denne løftepositur samt resten af rådene kan ganske enkelt være med til at redde dig fra hyppige besøg hos fysioterapeuten.