Træk og dårligt indeklima er en del af hverdagen for nordjyske skoleelever

28/10/19 08:53

Christian Granhøj Skouboe

En ny undersøgelse viser, at flere nordjyske skoler kunne være i god bedre forfatning. Foto: Shutterstock
Der er brug for nye vinduer, hulmursisolering eller nyt tag på mange skoler i Nordjylland. 68 procent af de bygninger, som kommunerne i Nordjylland ejer og bruger til undervisning, har et dårligt energimærke. Det er særligt eleverne og lærerne i folkeskolen, som har deres daglige gang i de utætte bygninger, viser nye tal fra Dansk Byggeri.

Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på mange folkeskoler i Nordjylland. Ud af 987 kommunalt ejede energimærkede bygninger i Nordjylland, som bliver brugt til undervisning, har 673 et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

I fx Jammerbugt har 37 ud af 46 bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, hvilket svarer til 80 procent. I Aalborg har 254 ud af 342 bygninger, der bliver brugt til undervisning, et dårligt energimærke, hvilket svarer til 74 procent. I Frederikshavn gælder det 73 procent og i Rebild 70 procent af de bygninger, der bruges til undervisning.

"Det er en god forklaring på, at mange elever snakker om hovedpine, dårligt indeklima og træk. Det bør prioriteres højt at få vedligeholdt særligt skoler og andre bygninger, hvor mennesker opholder sig i lang tid. Ud over at bygningerne vil være bedre at opholde sig i, så vil varme- og energiregningen også blive billigere. Kommunerne ejer mange bygninger, som er fra før 1980, hvor de første energikrav kom ind i bygningsreglementet, og derfor løber energimåleren stærkt i mange af kommunernes bygninger," siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen.

I Brønderslev og Mariagerfjord har omkring halvdelen af de bygninger, der bruges til undervisning, et dårligt energimærke.

"Her ser det bedre ud, end i de andre nordjyske kommuner, selvom der stadig ligger en stor opgave i at få energirenoveret alle skoler og undervisningslokaler. Erfaringen viser desværre, at der ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden i regeringens kommende klimahandlingsplan," siger Camilla Damsø Pedersen i en pressmeddelelse. 

Det er ikke kun folkeskolerne, som har dårlige energimærker. Ud af 23.000 kommunalt ejede bygninger i hele Danmark har 70 procent et energimærke D til G, og de hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).