Unge nordjyske iværksættere vinder pris for god idé: Vil redde naturen fra flasker og dåser:

Kort & Godt
De skarpe studerende var glade, da sejren var i hus. Foto: VIA University College
Fire studerende fra UCN Innovation & Entrepreneurship i Aalborg pitchede sig til ét af tre Verdensmåls-mikrolegater á 25.000 kroner ved Danish Entrepreneurship Award torsdag.

Lige nu læser andre også

7000 kreative unge hjerner, undervisere og erhvervsfolk fejrede torsdag innovation og iværksætteri i studiehøjde til Danish Entrepreneurship Award. De studerende fra UCN Innovation & Entrepreneurship var taget til Fredericia for at deltage i konkurrencen om et verdensmålsmikrolegat, som Fonden for Entreprenørskab i samarbejde med Tuborgfondet uddeler til unge startups med iværksætterideer, der bidrager til FN’s verdensmål.

Smart Pant motiverer til at samle flasker og dåser

Iværksætterideen Smart Pant vil gøre pant digitalt fremadrettet, og så vil Smart Pant motivere folk til at pante mere – uanset om flasken eller dåsen har en pantværdi.

”Det er utrolig fedt at vinde og få det skulderklap. Man føler, man gør noget rigtigt. Vi har søgt et verdensmålmikrolegat for at komme ud over stepperne og få udviklet vores model. Nu er vi kommet tættere på – vi har stationerne, vi skal afprøve det på, og med legatet kan vi udvikle det sidste, så vi i 2020 faktisk har et færdigt produkt, ” lød det fra Smart Pant, da de kom ned fra scenen med checken på 25.000 kr. sponsoreret af Tuborgfondet.

Ni iværksættere deltog i konkurrencen om verdensmålsmikrolegaterne.

”Vi har i dag set en masse engagerede elever og studerende, som har præsenteret nogle rigtig innovative ideer. Mange af ideerne har i år haft fokus på bæredygtighed, grøn omstilling eller verdensmålene, og det viser, at de unge har nogle nytænkende ideer til vores fælles globale udfordringer, og det er virkelig skønt at opleve” siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab, der står bag Danish Entrepreneurship Award.

 

 

Anbefalet til dig