Vejlenserne er vilde med luksusrejser

Af: Kasper

|

26/10/2018

Vejle huser ifølge flere omfattende undersøgelser mange velhavende danskere. Det er endvidere kommet frem, at Vejle Kommune hører til blandt landets rigeste kommuner.

Lige nu læser andre også

I 2017 blev der offentliggjort en liste over landets rigeste kommuner. Her havnede Vejle Kommune på 3. pladsen med en opsparing på 1,18 milliarder kroner – kun overgået af Aarhus med 1,79 milliarder kroner og København med 9,15 milliarder kroner.

Den lokale velstand kommer i den grad rejsebureauerne til gode, idet der i stigende grad bliver booket luksusrejser i den høje prisende. Der er især rift om de luksuriøse all inclusive rejser, hvor alt fra mad og drikke til underholdning og rengøring er inkluderet.

25 minutter til nærmeste lufthavn

At vejlenserne rejser mere end den gennemsnitlige dansker hænger først og fremmest sammen med, at afstanden til den nærmeste lufthavn er meget overkommelig. Det tager nemlig kun 25 min. at køre fra Vejle C til Billund Lufthavn. Der er endvidere rig mulighed for at køre med offentlig transport, hvis man ikke er den heldige indehaver af en bil.

Billund Lufthavn har i årevis – faktisk lige siden lufthavnens grundlæggelse – været et hit hos vejlenserne. Det skyldes ikke blot lufthavnens gunstige geografiske placering, men også det høje serviceniveau og den lave risiko for flyforsinkelser og flyaflysninger. Medarbejderne i lufthavnen er desuden flittige til at informere om, hvad man kan stille op, hvis ens fly bliver forsinket. Læs alt om erstatningsmulighederne her. Flyhjælp har hentet mange erstatninger hjem og kan også hjælpe dig.

Tip: Tag bussen og spar parkeringsgebyret

Billund Lufthavn er som sagt nem at komme til i både bil og bus. Begge muligheder er tilgængelige, men der bør ikke herske nogen tvivl om, hvilken der er billigst, hvis man rejser alene eller som par. Du kan ved at tage bussen både skåne miljøet og samtidig spare omkring 100 kr. på parkering pr. døgn. Det bliver til en rigtig fin besparelse, hvis man skal parkere i lufthavnen i en uge eller to. Dog er der selvfølgelig også visse fordele ved at køre selv.

Korte rejser med luksus i højsædet

De fleste vejlensere nøjes med at rejse i 7 eller 10 dage, selvom muligheden for at rejse i både 14 og 21 dage forefindes. De 7-10 rejsedage tilbringes typisk i sydens sol, hvor der er luksus og forkælelse på programmet. Især destinationer som Malaga, Alicante, Alanya, Istanbul og Hurghada står i høj kurs. Hvilken destination planlægger du at lægge vejen forbi?

Vejlenserne foretrækker tilsyneladende en samlet rejsepakke, hvor der er taget hånd om alt fra transport til indkvartering. Denne særlige præference mærkes hos de mange danske rejsebureauer, som hvert år sender mange tusinde vejlensere ud i verden. Foruden at sætte penge af til fly og hotel afsætter mange vejlensere et mindre beløb til kropsbehandlinger, ansigtspleje m.v.

Anbefalet til dig