12 patienter, der er lammet i underkroppen på grund af en rygmarvsskade, har allerede fået indopereret en pacemaker i hoften, og de er nu i gang med et langstrakt fysisk genoptræningsforløb. Hospitalsudvalget i Region Midtjylland har mandag indstillet til regionsrådet, at Hospitalsenhed Midt får bevilget yderligere 2,1 millioner kroner i 2019 til projektet, som er forankret hos Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR). Det betyder, at yderligere otte patienter kan få indopereret en hoftepacemaker.
"Pacemakeren ser ud til at rumme et stort potentiale og spændende perspektiver for en patientgruppe, der er hårdt ramt på livstid. De foreløbige resultater på det danske projekt er yderst opløftende, og med den bevilling som hospitalsudvalget har indstillet Hospitalsenhed Midt til at modtage, får yderligere otte rygmarvsskadede patienter mulighed for at få denne livsændrende operation," siger Henrik Gottlieb Hansen, formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland.
Nervestimulation og fysisk træning
Forskningsprojektet på VCR følger op på et schweizisk forsøg, hvor patienter, som ellers var henvist til en tilværelse i kørestol resten af livet, i dag er i stand til at gå en distance på over en kilometer. Flere af de første opererede patienter i det danske forskningsprojekt er i dag i stand til at stå op.
Behandlingen er en kombination af nervestimulation og fysisk træning. Patienterne får lagt elektroder ind i bækkenet, og med ganske svag strøm fra en pacemaker stimulerer elektroderne de nerver, der går ned til baldemusklerne, hoften og knæene.
Den schweiziske initiativtager til operationen, Marc Possover, har indopereret pacemakerne på de første patienter i forskningsprojektet på VCR. Efterhånden har man på Hospitalsenhed Midt selv opnået kompetencerne til at udføre det kirurgiske indgreb i samarbejde med professor Axel Forman fra Aarhus Universitetshospital. De fremtidige operationer kommer også til at foregå ved kirurger fra Regionshospitalet Viborg i samarbejde med professor Forman.
Langstrakt genoptræning
Det første halve års tid efter operationen må patienten træne intenst for at genopbygge muskler i benene. Herefter fortsætter patienten med stå- og senere gangtræning. Alt i alt skal patienten være motiveret for mindst tre års ihærdig fysisk træning for at opnå maksimal effekt af pacemakeren.
Pacemakeren er ikke egnet til alle rygmarvsskadede patienter. Det afhænger blandt andet af, hvor patientens rygmarvsskade er lokaliseret, og hvor lang tid der er gået efter skaden. Forskerne på VCR forventer heller ikke, at pacemakeren vil få alle egnede patienter ud at gå. Forventningen var dog fra begyndelsen af projektet, at pacemakeren som minimum kan reducere smerter og spasmer, som plager mange rygmarvsskadede patienter. To år inde i projektet er VCR's forskningsleder Helge Kasch, som også er hovedvejleder på projektet, fortsat meget imponeret over perspektiverne i operationen:
"Vi ser det vi håbede og forventede af operationerne. Undervejs har der derudover vist sig yderligere værdifulde effekter ved anvendelsen af pacemakersystemet," siger overlæge, ph.d. Helge Kasch.
Da forskningsarbejdet stadig er i gang, kan han endnu ikke udtale sig konkret om resultaterne af projektet. Resultaterne bliver præsenteret på en kongres til efteråret og i videnskabelige tidsskrifter.
Forskningsarbejdet gennemføres som et ph.d.-projekt "Sensory and motor control in spinal cord injury after laparoscopic neuroprosthetic implant to pelvic lumbosacral nerves" af læge Søren Bruno Elmgreen.