Vil du eje Blachmans ikoniske franske Citröen: Kom til liebhaver-auktion søndag den. 8. april

Kort & Godt
Foto fra auktionens salgskatalog
På søndag er der auktion over flere klassikere og liebhaverbiler hos Mygarage. Det er Sports Car Classic, der står for auktionen.

Lige nu læser andre også

Nu er X-factor slut, og måske er dine abstinenser allerede så store, at du bliver nødsaget til at finde et stykke Blachman ude i det danske land. Heldigvis for dig, så er der et lille stykke Thomas Blachman i Vejle på søndag, når Sports Car Classic i samarbejde med Mygarage åbner dørene klokken 10.00 til gennemsyn og starter auktion over klassikere og liebhaverbiler klokken 13.00. Er du ikke det fjerneste interesseret i Blachmans Citröen, så er der masser af andre klassiske biler til salg på søndag. 

Sælgerne håber selvfølgelig på intense budkrige og køberne er på udkig efter deres favoritter. Ud over købere og sælgere, så er osere velkomne. Har du bare lyst til at snuse til stemningen og nyde lugten af gamle biler og synet af de svungne linjer fra fordums tid, så ved du, hvad du skal på søndag.

Auktioner er en gammel handelsform, der i dag næsten altid understøttes af en online budrunde.Sportscarclassic.dk kobler auktionerne sammen med online-bydere verden over, og håber derfor på høje salgspriser til glæde for sælgerne og måske til fortrydelse for køberne. Lidt action i budrunderne skader dog ikke underholdningsværdien.

Kom og vær med. Entre til hammerauktionerne er kr. 150.- incl. 1 x øl el. vand, 1 x pølse med brød og kaffe. Entre uden mad/drikke er Kr. 100.-

Anbefalet til dig