Alberte Clausen
Krigen tager ny drejning
Krigen i Ukraine fortsætter med uformindsket styrke, selvom verdens opmærksomhed flere steder er rettet mod andre konflikter.
Nye angreb og militære manøvrer præger udviklingen, men på slagmarken er billedet langt fra entydigt.
Rusland har nu indledt en forårsoffensiv efter en periode med lavere aktivitet hen over vinteren.
Alligevel er der ikke meget, der tyder på, at det vil ændre krigens retning markant.
Store angreb men små fremskridt
Ifølge militærekspert Anders Puck Nielsen er der ingen klare tegn på, at Rusland er i stand til at bryde igennem de ukrainske linjer.
“Der er intet, der indikerer, at Rusland er i stand til at bryde igennem fronten,” siger han ifølge B.T.
Samtidig har Ukraine vist, at de stadig kan slå igen. I weekenden ramte landet en central russisk oliehavn ved Primorsk med hundredvis af droner.
Angrebet er en del af en strategi, hvor Ukraine forsøger at svække Ruslands økonomiske grundlag for krigen.
På jorden er situationen dog fastlåst. Rusland har siden slutningen af 2022 kun rykket marginalt frem og kontrollerer fortsat under en femtedel af Ukraine.
Det sker til en høj pris.
Millioner af soldater er blevet dræbt, såret eller meldt savnet siden invasionen.
Droner bremser fremrykningen
En af de afgørende årsager til stilstanden er udviklingen på slagmarken. Droner spiller nu en central rolle og gør det langt sværere at rykke frem.
“Dronerne favoriserer den part, der forsvarer. Og Ukraine har fået en stor droneproduktion, som gør, at de kan holde russerne fra for alvor at rykke frem langs den enorme frontlinje,” siger Anders Puck Nielsen.
Samtidig kæmper Rusland med at skaffe nye soldater til fronten. Tabene gør det svært at opretholde styrken, og det begrænser offensivens effekt.
Ukraine står dog også over for udfordringer.
Landet er i høj grad afhængigt af våben og økonomisk støtte fra Vesten, og især USA spiller en afgørende rolle.
Hvis støtten svækkes, kan det få konsekvenser for krigens udvikling.
