Alberte Clausen
Putin har frit valg
Spændingerne i Østersøområdet tager til, og nye vurderinger fra svensk militær tegner et mere uforudsigeligt trusselsbillede.
Fokus har længe været rettet mod enkelte strategiske mål, men nu peger eksperter på, at risikoen kan være langt mere spredt.
I et interview med The Times fortæller Sveriges øverstkommanderende, Michael Claesson, at det ikke er nødvendigt med et stort angreb for at skabe uro i NATO.
Tværtimod kan mindre og målrettede handlinger være nok til at teste alliancens sammenhold.
Tusindvis af mulige mål
Gotland har længe været betragtet som et centralt punkt i forsvaret af Østersøen.
Øen beskrives ofte som afgørende for kontrollen i området, og derfor har den også fået stor militær opmærksomhed.
Men billedet er mere komplekst.
Michael Claesson peger på, at truslen ikke er begrænset til én ø eller ét område.
“Vi har i omegnen af 400.000 øer i Østersøen, så det handler blot om at vælge. Jeg tror, man kan opnå målet om at forsøge at udfordre alliancen (NATO, red.) ved at positionere sig næsten hvor som helst. Det behøver ikke at være særligt omfattende, men mere om at markere og så vente på at se, hvad der sker politisk,” siger han ifølge B.T.
Dermed kan et eventuelt russisk fremstød være langt mindre synligt, men stadig have stor politisk effekt.
Frygt for bredere konflikt
Samtidig advarer den svenske topgeneral om, at scenariet ikke nødvendigvis stopper ved mindre provokationer.
Muligheden for en større konfrontation i regionen bliver ikke afvist.
“Jeg udelukker heller ikke, at de (Rusland, red.) vil forberede en eller anden form for militær konfrontation med det mål rent faktisk at genetablere en eller anden form for geopolitisk ekspansion, der minder om det gamle russiske imperium, måske endda Sovjetunionen,” fortæller han.
Tidligere har analyser især peget på de baltiske lande som mulige mål, herunder den estiske grænseby Narva.
Også andre strategiske områder som Bornholm og flere øer i Østersøen indgår i militære scenarier.
