Nyheder24.dk
Forside Livsstil 5 helt almindelige ting, du aldrig bør gøre, lige når...

5 helt almindelige ting, du aldrig bør gøre, lige når du vågner

5 helt almindelige ting, du aldrig bør gøre, lige når du vågner
Foto: Shutterstock.com

En god nattesøvn og de rigtige morgenrutiner sikrer, at du får den bedst mulige start på dagen.

Lige nu læser andre

Mange har svært ved at få helt styr på deres morgenrutine. Derfor ender mange med at trykke på snooze-knappen, indtil de er nødt til at skynde sig afsted i skole eller på arbejde.

Her er fem almindelige fejl, som alt for mange begår lige efter, de er vågnet. Derfor er det også fem ting, som du aktivt bør gøre en indsats for ikke at gøre til en del af din morgen.

1. At springe morgenmaden over  

‘Jeg er ikke sulten om morgenen, så hvorfor i alverden skulle jeg spise? Jeg kan jo bare tage en snack på vej til arbejde eller spise frokost lidt tidligere’.

Dette er en antagelse og vane, som mange ender med at tilegne sig med tiden. Mange vil også gerne sove længere om morgenen og bruge så lidt tid som muligt inden de tager afsted.

Men din krop har brug for næring efter en hel nats søvn, hvorfor du bør spise senest to timer efter du er vågnet. Hvis du springer morgenmaden over, vil du sandsynligvis opleve træthed og koncentrationsbesvær senere på dagen.

2. At blive liggende i sengen med telefonen

Mange vågner til lyden af deres smartphones alarm, hvilket gør det fristende at tjekke sociale medier eller læse lidt nyheder med det samme. Men det bør du bestemt undgå.

Og hvorfor er det ikke en god idé at gøre? Du bør vågne i ro og mag, og det anbefales at vente mindst 30 minutter, før du begynder at bruge din telefon.

I stedet kan du starte dagen med mere produktive aktiviteter som morgenmad, tandbørstning og et bad. Først når du har fået styr på alt dette, bør du give dig i kast med at bruge din smartphone, skriver det finske medie Herkkusuut.

3. Du drikker ikke vand, når du vågner

Om natten mister din krop væske, som den har brug for at få genopfyldt om morgenen. Vand hjælper din krop med at vågne op og få dig til at føle dig mere frisk

Vand hjælper også med at rense kroppen for toksiner og affaldsstoffer. Derfor er det vigtigt at starte dagen med at drikke vand. Dette bør ligeledes ske, inden du tager dagens første kop kaffe.

4. Drikker kaffe på tom mave 

Du bør aldrig drikke kaffe på tom mave. Kaffe på tom mave giver ganske vist et energiboost til at begynde med, men de negative effekter tager snart over, og du vil føle dig træt i takt med, at koffeinens virkning aftager.

Kaffe kan også nemmere give halsbrand, hvis du drikker det på tom mave om morgenen. Hvis kaffe er den eneste måde, du kan føle dig energisk om morgenen, anbefales det at forbedre din livsstil og sove mere om natten.

5. Lad være med at rede sengen med det samme  

Dette kan overraske mange, da din mor sandsynligvis altid har sagt, at sengen skal være redt, før du går ud af døren om morgenen.

Der lever op til en halv million husstøvmider i din seng, og de håber på, at du reder sengen, så fugten fra natten ikke fordamper fra dynen, puden og lagnerne.

At rede sengen som det første, når du er vågnet om morgenen, skaber et perfekt miljø for miderne til at formere sig. Du bør derfor vente med at rede sengen til cirka 30 minutter efter, at du er vågnet.

Læs også

Ads by MGDK