Begår du også disse tre meget almindelige fejl, når du bruger din opvaskemaskine?

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste laver disse fejl.

Lige nu læser andre også

Opvaskemaskinen er et afholdt hjælpemiddel i mange køkkener. Det mekaniske vidunder forvandler den sure pligt, som opvasken sædvanligvis er til en langt mere overskuelig opgave, der kan klares i et snuptag. 

Dog har det vist sig, at mange alt for ofte anvender opvaskemaskinen på en uhensigtsmæssig måde. Fejlene bliver lavet helt uden, at man tænker over det, men resultatet er desværre, at tallerkner og bestik bliver vasket dårligere.  

De nedenstående tre råd er ikke kun gavnlige for dit service. Hvis du følger dem, kan de også have en positiv effekt på din pengepung. Opvaskemaskinen er nemlig en af de helt store energislugere i hjemmet, og bedre opvaskeresultater vil potentielt kunne spare dig for nogle opvaske og dermed gøre energiregningen lidt mindre.   

Dette skriver det britiske medie The Mirror.

Den første almindelige fejl er at skylle tallerkner og gryder af, før de sættes i opvaskemaskinen. Ifølge eksperter fra AO, som er et selskab for husholdningsapparater, kan dette faktisk gøre mere skade end gavn. Dette skyldes, at hvis opvaskemidlet ikke har nogle madrester at angribe, så kan konsekvensen være, at glassene bliver uklare. 

En anden meget almindelig fejl handler om, hvordan kopper og glas placeres i maskinen. Man bør nemlig ikke placere kopper og glas over de små udstikkende pinde i opvaskemaskinen, men derimod mellem dem. På denne måde sikrer man en optimal rengøring og minimerer samtidig risikoen for skader på servicet. 

Det tredje råd drejer sig om, hvordan tallerkner og fad sættes i opvaskemaskinen. AO anbefaler i denne forbindelse, at tallerkner og fad skal placeres, så de vender ind mod midten af opvaskemaskinen.  

Anbefalet til dig