Bilejere advares mod rengøringstrick, der 'virker harmløst': Kan forårsage 'permanent skade' på din bil

Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Bilejere er blevet advaret om, at et 'tilsyneladende harmløst' TikTok-trick kan forårsage 'permanent skade' på deres biler.

Lige nu læser andre også

Tricket, der benytter sig af et produkt, som de fleste har i deres hjem, er flere gange gået viralt på sociale medier, men har tiltrukket kritik fra eksperter på området.

Ben Custard fra kæden Motorpoint opfordrer bilejere til at være forsigtige, når de finder sådanne tricks på de sociale medier. Ganske vist kan de virke harmløse, men i sidste ende kan det være en katastrofe at benytte sig af dem.

"De fleste af de tips og tricks, der er populære online, kommer ikke fra en ekspert - hvilket betyder, at der ikke er nogen garanti for, at de virker. De kan endda forårsage permanent skade på dit køretøj," sagde Custard ifølge The Sun.

"De virker måske harmløse, men du bør behandle dem med forsigtighed. Hvis du beskadiger bilens interiør eller polstring, kan det være dyrt at reparere, og i nogle tilfælde kan det kræve dyre dele."

"Enhver skade på dit køretøj vil have en alvorlig indvirkning på dets videresalgsværdi, så det er virkelig ikke værd at tage nogen risici."

Han fremhævede i særdeleshed et trick, der bruger et produkt, som de fleste har et sted i køkkenet. Brugere af sociale medier har anbefalet brugen af opvaskemiddel til at rengøre bilen frem for at købe dyre specialprodukter.

Men Ben forklarede, at dette faktisk kan gøre mere skade end gavn på længere sigt. Derfor er det vigtigt, at man afholder sig fra at benytte sig af opvaskemiddel til at vaske og rengøre sin bil.

"Hvis det bruges over en længere periode, kan det påvirke lakken og i nogle ekstreme tilfælde føre til revner, der vil kræve, at panelet omlakeres," sagde han.

"Jeg vil også undgå at bruge opvaskemiddel til rengøring af bilens interiør, da det kan være svært at fjerne fra polstringen uden brug af meget vand, hvilket kan øge risikoen for skimmel."

I stedet opfordrede han bilister til at investere i nogle basale og 'nødvendige produkter' som er med til at sikre, at man kan få en helt ren bil.

Et par spande, nogle vaskemuffer og et par mikrofiberklude er alt, hvad du har brug for for at komme i gang. En flaske bilshampoo og glasrens er også en god idé, hvis man vil være sikker på at få ekstra glans.

"Når du først har disse nødvendige produkter, kan du bruge dem flere gange - hvilket betyder, at de samlede omkostninger ved at rengøre din bil derhjemme vil være meget lavere end at betale for en bilvask eller bruge en automatisk bilvask," sagde han.

Dette vidner om, at man generelt skal sørge for at være meget varsom med, hvad man beslutter sig for at lytte til af tips og tricks på de sociale medier. Det er nemlig ikke altid, at de rent faktisk er så gode, som de lyder til at være.

Mest læste

Disse 4 grøntsager skal du aldrig spise rå Der er masser af rå grøntsager, som er sunde og nærende at spise rå, så længe de bliver vasket grundigt. Der er dog også nogle rå grøntsager, som kan være usunde og endda farlige at indtage.
Afliver myte: Mange begår disse fejl når de vasker tøj Fylder du maskinen korrekt? Får du tømt lommerne? Du kan selv gøre mange ting for, at din vaskemaskine lever længere.

Anbefalet til dig