Danskerne elsker Arla-produkt mere end nogensinde før: Salget er steget med 32%

Af: Lucas Andreas

|

04/07/2024

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Arla har plevet en stigning i salget på hele 32% - og i Norge er det endnu vildere.

Lige nu læser andre også

Det er langt fra noget nyt fænomen, at forskellige dagligvarer bliver 'in', og oplever et boom i salget.

Helt normalt er det dog ikke, at et veletableret mejeriprodukt over kort tid oplever en stigning på hele 32%

Men det er ikke mindre hvad der er sket med hytteost, som i øjeblikket bliver flået af hylderne i danske Rema 1000, Bilka og de andre dagligvarebutikker.

Det skriver DR.

I Danmark er salget af hytteost steget med 18 procent det seneste år, og hele 32 procent de seneste 12 uger sammenlignet med samme periode sidste år.

Arla har nøje fulgt denne udvikling, da de har bemærket en øget interesse for hytteost både på sociale medier og i salgstallene.

"Der er klart en stigende tendens i salget af hytteost i Danmark. Dog ikke på samme niveau endnu, som vi hører om fra Norge, men vi tror på, at interessen stiger," siger Tanja Bang Udengaard, senior category and brand manager hos Arla til DR.

Hos naboerne i Norge er salget af hytteost fra producenten Tine, som kan sammenlignes med Arla, steget med hele 35% i år, og det har været så markant, at producenten helt har svært ved at følge med efterspørgslen.

Det skriver NRK.

Vækst og efterspørgsel har ført til, at mejeriet har ansat fire nye medarbejdere.

"Da stigningen begyndte, var det først bare en glæde. Som det fortsatte, måtte vi vende om og arbejde hårdere for at producere nok," siger ostefabrikschef Sigrid Svanborg.

Stigningen har en god forklaring

Stigningen tilskrives i høj grad de sociale medier, hvor især Instagram og TikTok er fyldt med populære opskrifter som hytteost-wraps og hytteost-cheesecake.

På videoen herunder, som har over 20 millioner visninger på tiktok, kan du se et bud på, hvordan du kan bruge hytteost til at lave en lækker og sund wrap:

Anbefalet til dig