De 3 apparater, der bruger mest energi i løbet af dagen - også når de er slukkede

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De stopper ikke med at bruge strøm, bare fordi du slukker dem.

Lige nu læser andre også

Vores hjem er fyldt med 'smarte' ting.

Stemmestyrede assistenter og køleskabe med diverse, teknologiske funktioner er efterhånden allemandseje, men selvom det virker så bekvemmeligt, er der en bagside af medaljen.

For selv når dine gadgets tager sig en slapper, står elmåleren ikke stille.

Især tre ting bidrager til, at din elregning stikker af, men heldigvis kan du selv gøre noget ved problemet.

Det skriver mediet City Laser Klinik.

Selvom de fleste af os føler, vi har gjort vores pligt ved at trykke trykke på slukknappen, så er virkeligheden en lidt anden.

Mange af de apparater, vi omgiver os med i hverdagen, suger nemlig stadig strøm, når de tilsyneladende ikke laver noget som helst.

Det kaldes standby-forbrug, og det er ikke bare lidt hokus pokus; det er en reel energisluger.

De tre syndere

Dit tv, din oplader og din gamle stationære computer ser ret så uskyldige ud, når skærmene er slukkede.

Lad os starte med tv’et. Det er jo vores trofaste makker til Netflix-maraton og sene fodboldkampe.

Selv når det er slukket, er det i virkeligheden bare standby og klar til at reagere på fjernbetjeningen, opdatere apps og alt mulig andet. Med andre ord holder det aldrig helt fri.

Dernæst har vi de famøse opladere. Du ved, dem der altid sidder i stikkontakten. Selv uden en telefon i den anden ende, fortsætter de med at hive strøm ud af væggen.

Det er dog ikke her, at elregningen stikker helt af, men det bidrager stadig en smule.

Til slut er der den stationære computer, som måske den mest loyale kontorpladsmakker, du har haft.

Bare fordi du slukker skærmen, betyder det ikke, at alt andet holder op med at snurre. Bundkort og strømforsyning er ofte stadig i gang, og det kan koste mellem 1 og 5 watt i timen, skriver Altid Energi.

Det er ikke meget, men det er nok til at købe en god kop kaffe i ny og næ.

Hvis det, du lige har læst, har skræmt dig en smule, så er der ingen grund til panik. Du kan nemlig bare rive stikkene ud.

Anbefalet til dig