Hvordan stiller du dine glas i skabet? Mange af os vender dem på hovedet for at undgå, at der samles støv i glassene. Men denne metode kan faktisk skade glassene mere end den beskytter dem. Problemet hedder glaspest, og det opstår, når fugt fanges i glasset. Når glaspest først har sat sig, kan det ikke fjernes.
Det skriver Sosialnytt.
Glas af en lidt ældre dato er særligt udsatte for glaspest. Har du glas fra et loppemarked eller glas, der er arvestykker, skal du være ekstra forsigtig. For nye glas er risikoen mindre, men det er stadig vigtigt at undgå fugtskader, hvilket kan undgås ved at stille glassene med bunden nedad.
Når du har vasket dine glas, og de stadig er våde, er det godt at lade dem tørre med bunden opad på et viskestykke. Men når de skal tilbage i skabet, skal de vendes rigtig for at undgå at fugt bliver fanget.
Hvide belægninger på glassene kan også være kalk. Dette forekommer ofte, hvis du har hårdt vand, eller hvis du bruger for meget opvaskemiddel.
For at fjerne kalk kan du bruge eddike. Du kan prøve at lægge glassene i en skål med varmt vand og eddike for at komme kalkaflejringerne til livs.
Når du opbevarer glassene i skabet, skal du sørge for, at de ikke rører hinanden, og du bør undgå at stable dem, hvis de ikke er lavet til det. Ved at følge disse råd kan du holde dine glas fine og funktionelle længe.