Havremælk er blevet en fast bestanddel i supermarkeder, caféer og kaffebarer, hvor den ses som et klimavenligt alternativ til komælk.
Oprindeligt var den primært populær blandt byboere og vegetarer, men i dag har havremælk vundet indpas hos et bredere publikum.
Bag populariteten gemmer sig dog en udfordring, som mange forbrugere måske ikke kender til: produktionen af havremælk genererer betydelige mængder biprodukter.
Det skriver Ilta Sanomat.
Ifølge en forskningsartikel fra april mister op mod 30-50 procent af havren sin værdi under fremstillingsprocessen.
Det er hovedsageligt fibre og proteiner, der går til spilde, hvilket betyder, at kun havrekulhydrater og fedt ender i den færdige havremælk.
En af de store producenter, Oatly, har rapporteret, at produktionen i 2023 genererede 88.500 tons biprodukter. En betydelig del af disse rester bliver brugt som dyrefoder eller brændt, men en stor del forbliver ubenyttet.
Forskning er dog i gang for at udnytte disse sidestrømme bedre.
Det svenske forskningsprojekt "The Over & Oat" undersøger netop, hvordan biprodukterne fra havremælk kan få en værdifuld anvendelse i fødevareindustrien.
Fazer, en af de store spillere i havremælksmarkedet, har allerede igangsat et treårigt forskningsprogram, der sigter mod at minimere madspild og udnytte restprodukterne fra havreproduktionen bedre.
Forskningschef Katariina Rommi fra Fazer forklarer, at okara, som biproduktet kaldes, er ernæringsmæssigt interessant.
Det indeholder fibre, protein samt sporstoffer som jern og zink. Fazers forskere har allerede udviklet fødevareapplikationer og teknologier til at udnytte okara, hvilket har resulteret i nye plantebaserede produkter på markedet.
Når det kommer til miljøpåvirkning, slår havremælk generelt komælk i CO2-regnskabet, men de ernæringsmæssige forskelle mellem havremælk og komælk gør det komplekst at sammenligne dem direkte.
