Løsningen på indendørs fugtproblemer kan være både simpel og naturlig.
Mange danske hjem kæmper med fugt - især på badeværelset og i soveværelset, hvilket både kan skabe et usundt indeklima samt fremme skimmelsvamp.
Derudover tiltrækker et fugtigt miljø støvmider, som kan forværre allergi og astma, samtidig med at det beskadiger materialer som træ, metal, tapet og tekstiler.
Men heldigvis findes der en simpel løsning.
Sådan skriver Mon Jardin Ma Maison.
En effektiv, økonomisk og æstetisk løsning på dette problem er at anskaffe sig en spathiphyllum, der også er kendt som en fredslilje.
Den populære plante er kendt for sin evne til at absorbere fugt fra luften gennem sine luftrødder og lysegrønne blade. Fredsliljen er derfor ikke blot en dekorativ tilføjelse til hjemmet, men også en praktisk investering i et sundere indeklima.
Planten trives i fugtige miljøer og kan bidrage til at forebygge dannelse af skimmelsvamp på væggene og spredning af bakterier i rummet.
Sådan holder du den
Planten foretrækker svagt lys og kræver regelmæssig vanding for at holde jorden fugtig.
Med dens evne til at tilpasse sig og give visuelle tegn på behovet for vand, er fredsliljen en nem plante at passe - selv for dem med en travl hverdag.
For at fredsliljen kan trives bedst muligt, bør den placeres i et varmt rum med en temperatur mellem 18 og 24 grader. Det er vigtigt at holde bladene rene og gøde planten regelmæssigt i vækstsæsonen.
Ejere af kæledyr være opmærksomme på, at planten er giftig for katte og hunde.