Der er en direkte sammenhæng mellem denne drik og kræftoverlevelse

Livsstil
Foto: Kræftens Bekæmpelse
Foto: Kræftens Bekæmpelse
1-2 kopper dagligt kan gøre en forskel.

Lige nu læser andre også

Grøn te er kendt for at have mange sundhedsmæssige fordele.

Nu viser et stort, internationalt studie, at grøn te også kan have en positiv effekt på nogle kræftpatienters overlevelse.

I undersøgelsen har forskere fra hele verden, heriblandt Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, analyseret data fra knap 6000 kvinder med æggestokkræft og undersøgt sammenhængen mellem deres forbrug af te og kaffe før diagnosen og overlevelsesraten.

Sådan skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Ingen effekt ved kaffe og andre typer te

Resultaterne viser, at kvinder, der drak en eller flere kopper grøn te om dagen før deres kræftdiagnose, havde en bedre chance for overlevelse sammenlignet med dem, der ikke drak grøn te.

"Det er meget spændende, at vores hypotese om at grøn te, men ikke andre typer af te og kaffe, kan forbedre overlevelsen efter æggestokkræft er bekræftet," fortæller Allan Jensen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Forskerne fandt, at kvinder, der drak 1-2,5 kopper grøn te om dagen, havde 16 pct. større chance for at overleve deres kræftsygdom end dem, der ikke gjorde det.

Forskerne fandt derimod ingen sammenhæng mellem kræftoverlevelse og indtagelse af sort te, urtete eller kaffe.

Ønsker flere undersøgelser

Studiet er den hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem te, kaffe og overlevelse efter æggestokkræft.

Allan Jensen ser frem til, at flere studier undersøger effekten af grøn te - gerne med fokus på forbruget af grøn te efter en æggestokkræftdiagnose.

"Vi håber, det kan give os en bedre forståelse af den grønne tes gavnlige virkninger på overlevelsen ved æggestokkræft," siger Allan Jensen.

Mest læste

Disse 4 grøntsager skal du aldrig spise rå Der er masser af rå grøntsager, som er sunde og nærende at spise rå, så længe de bliver vasket grundigt. Der er dog også nogle rå grøntsager, som kan være usunde og endda farlige at indtage.
Derfor skal du aldrig koge et koldt æg Du bør aldrig tage et æg direkte fra køleskabet, og herefter lægge det ned i kogende vand.

Anbefalet til dig