Dine sko hører i visse tilfælde hjemme i fryseren.
Selvom det måske lyder som et mareridt for dine fødder, så er det faktisk et genialt trick, som kan ende med at redde dine yndlingssko.
Du har helt sikker prøvet at finde det perfekte par sko, der desværre lige klemmer en tand for meget.
Ikke nok til at du returnerer dem, men nok til at du bander over dem, hver gang du tager dem på.
Inden du giver helt op, kan du prøve at give dem en tur i fryseren.
En video fra YouTube-kanalen Smart Fox, som har den dramatiske titel 'Derfor bør alle lægge sko i fryseren', kaster lys over et effektivt husmorråd til at udvide sko, der er lidt for snævre.
Du skal dog ikke bare smide dem direkte ind blandt frosne ærter og pizzabakker.
Sådan gør du
Første og fremmest skal du fylde et par plastikposer med vand, og her er det vigtigt, at du tjekker, at de holder tæt.
Læg plastikposerne ned i skoene, og fyld dem derefter med vand. Når det er gjort, er de klar til en tur i fryseren.
Når vandet fryser, udvider det sig, og dine sko får automatisk en smule ekstra plads.
Ud over at give dine fødder lidt mere plads, er der også dem, der hævder, at en tur i fryseren kan fjerne lugt fra skoene. Det er dog en lidt anden historie - og måske en artikel for sig.
Så næste gang dine sko strammer en smule, så prøv at give dem en tur i fryseren. Det er billigt, simpelt, og temmelig genialt.
Se mere om tricket i videoen herunder.