Du sætter dig ind i bilen, tænder motoren og skruer op for varmen.
Men pludselig rammer en mærkelig lugt dig.
Måske ignorerer du den og kører videre – men det kan være en stor fejl.
Ifølge bileksperter kan visse lugte i bilen være tegn på alvorlige problemer.
I værste fald kan det betyde risiko for brand.
Motoreksperten Chris Jevons advarer især om én lugt:
"Hvis chaføreren bemærker en brændt lugt fra varmesystemet, kan det skyldes flere ting. Det kan være et tilstoppet luftfilter, en defekt blæsermotor eller endda elektriske kortslutninger i HVAC-systemet. Det kan ikke kun forårsage ubehagelige lugte, men også udgøre en brandfare."
Det skriver The Express.
En brændt lugt kan også stamme fra slidte remme eller slanger i motorrummet, hvilket kan føre til alvorlige mekaniske fejl.
Derfor er det afgørende at få bilen undersøgt, hvis man oplever dette problem.
En anden duft, du ikke bør ignorere, er en sød, sirupsagtig lugt.
Det kan være tegn på en kølervæskelækage, som kan påvirke bilens varmefunktion og i værste fald føre til motorproblemer.
For at undgå dyre reparationer og farlige situationer bør bilister være opmærksomme på uventede lugte fra bilen – og få dem tjekket hos en mekaniker, før skaden bliver større.