Duftlys er en god måde at skabe en behagelig duft og en god atmosfære i hele dit hjem. Men det er ikke den eneste metode, selvom mange tror, at det faktisk er tilfældet. Der findes derimod et naturligt trick, der er perfekt til at sprede en skøn duft i alle rum.
Ifølge hjemmesiden House Digest skal du bare tage et smut i køkkenet og lave en simpel infusion fyldt med naturlige ingredienser. Det vil sige, at det er nemt at have med at gøre, og at du hurtigt kan få duften til at sprede sig i hele dit hjem.
Start med at koge vand og tilsæt forskellige aromatiske elementer. For eksempel kan du bruge to til fem grene af rosmarin, skallen fra en appelsin, to stjerneanis, ribs, kanelstænger og nelliker. Egentlig er det op til dig selv, da du selv skal beslutte dig for, hvordan du vil have det til at dufte.
Du kan også tilføje frugt som æble eller pære. Vaniljeekstrakt og ingefær er ligeledes gode ingredienser til at forstærke duften. Når ingredienserne er samlet, skal blandingen bringes i kog, hvorefter du skruer ned for varmen og lader det simre.
Når infusionen er klar, kan du hælde den i små skåle eller beholdere, som du placerer rundt omkring i huset. For at holde blandingen varm og derved frigive duften længere, kan du bruge små fyrfadslys under skålene.
Denne metode fungerer ligesom duftlys og spreder en naturlig og behagelig aroma i hjemmet. Du kan lade skålene stå, indtil væsken fordamper, hvilket både giver en langvarig og effektiv duftspredning.
Hvis du har alle eller en del af de ingredienser, du vil bruge, er det også en billigere løsning end duftlys. Det er derfor også værd at have med i dine overvejelser. Vil du gerne bare gøre det nemt, så kan du selvfølgelig sagtens bare købe et duftlys.