I en verden, hvor tempo og multitasking dominerer vores hverdag, er stress blevet en uønsket, men stadig mere almindelig ledsager for mange. Med arbejdsrelateret pres, sociale forpligtelser og den konstante forventning om at være tilgængelig, står mange over for en konstant udfordring.
Men hvad sker der, når denne mentale overbelastning rammer os? Udover en følelse af udmattelse kan stress påvirke vores mest grundlæggende kognitive evner: hukommelse og koncentration. Det skriver mediet BioBioChile.
Ítalo Tassara, der er underviser og psykolog med en mastergrad fra universitetet i Barcelona, talte med BioBioChile om, hvordan denne alvorlige tilstand af bekymring og mental spænding påvirker folks liv - fra det mest hverdagsagtige til det arbejdsmæssige.
Stress er ikke blot at være bekymret eller træt
Mange mennesker hævder at være meget stressede, når de føler den mindste bekymring, angst eller træthed, og de bagatelliserer problemet. Men stress har en langt mere alvorlig negativ indvirkning på mental sundhed.
Ydre faktorer har en tendens til at svække en persons kompetencer, ressourcer og evner - både på kort og lang sigt. Sådan lyder det fra Tassara.
"Stress dræber, og det er en ekstremt skadelig faktor, der langsomt nedbryder kroppen," understreger Tassara og opfordrer til at tage problemet alvorligt og forstå den store skade, det kan forårsage.
Han uddyber også, hvordan stress påvirker kroppen, hvilket vidner om, at det skal tages meget seriøst:
Angst og depression: En overbelastet hjerne skaber bekymring, tristhed og håbløshed.
Manglende koncentration og korttidshukommelse: Personen glemmer småting, da tankerne er optaget af andre problemer, der skal løses.
Emotionel udmattelse: Man føler sig træt, umotiveret og uden energi til at tackle daglige udfordringer.
Søvnproblemer: Kronisk stress fører til søvnløshed og andre søvnforstyrrelser.
Pludselige humørsvingninger: Man kan hurtigt skifte mellem følelser og blive mere irritabel eller melankolsk.
Lavt selvværd: Stressede personer bliver ofte selvkritiske og mister selvtilliden.
Social isolation: Man kan trække sig tilbage og undgå social interaktion.
Tassara forklarer, at mennesker i nødsituationer eller personer, der passer andre, samt studerende under akademisk pres, er mest tilbøjelige til at opleve kronisk stress. Han bemærker også, at kvinder er mere udsatte for stress på grund af multitasking mellem arbejde og familieansvar.
Er det virkelig bedre at arbejde under pres?
Selvom Tassara påpeger, at en smule stress kan motivere folk, advarer han om, at konstant stress kan have alvorlige konsekvenser. Blandt andet kan det i værste fald føre til både hukommelsestab og svækket koncentration.
For at styrke hukommelse og koncentration er det vigtigt først at reducere stress. Dette kan gøres gennem afslappende aktiviteter som gåture i naturen, meditation og fysisk træning.
"Dette sænker niveauet af kortisol, som er stresshormonet, og tillader serotonin, dopamin og endorfiner at træde frem, hvilket vil få personen til at føle sig meget mere afslappet efter enhver aktivitet. Hertil forbedres hjernens iltning," sagde han.
Han understregede også vigtigheden af ordentlig hvile og social støtte for at bevare den mentale sundhed. At søge følelsesmæssig støtte og tale om vores problemer, hvad enten det er med venner, familie eller endda en professionel, handler om mere end blot at få det godt.
Det giver os mulighed for at identificere det negative og beskytte os mod konsekvenser som hukommelsestab og manglende koncentration.
