Du kan nu tabe penge på et gammelt trick: Derfor skal du skrue op for varmen om natten

Livsstil
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Det gamle trick virker ikke nødvendigvis længere.

Lige nu læser andre også

I årevis har vi fået tudet ørerne fulde af, at vi skal skrue ned for varmen om natten for at spare strøm.

Gamle sandheder dør dog ud – og det er ingen undtagelse her. For mens det tidligere var et solidt sparetip, kan det i dag ende med at koste dig dyrt.

Moderne teknologi og svingende elpriser har nemlig ændret gamet. Tidligere kunne du roligt sænke temperaturen om natten, velvidende at du skar toppen af elregningen.

Nu er natten ofte den billigste tid at bruge strøm på, mens morgentimerne kan være en økonomisk fælde af de store. Så hvis du skruer ned om natten og så skal varme hele hytten op i morgentrafikken, kan det faktisk blive en dyr fornøjelse.

Sådan skriver Nettavisen.

Elpriser på slap line

Elpriserne hopper op og ned som en gang sækkeløb til firmajulefrokosten.

Ifølge elselskabet Fortum er de gamle sparetricks ikke længere anbefalelsesværdige:

"For det første fungerer moderne varmekilder som luft-til-luft varmepumper mest effektivt ved at holde en ensartet temperatur hele dagen. Og så kan optimeringen endda foregå i modsat retning af natsænkning, med små temperaturstigninger om natten, hvor elprisen og det samlede forbrug er lavere, og små nedjusteringer i timer med højere elpriser og totalforbrug. Men man skal alligevel undgå at lave for store justeringer," siger public affairs-chef i Fortum Norge, Didrik Ottesen, til Nettavisen.

Det betyder, at det kan være smartere at gøre det stik modsatte af, hvad vi har lært.

Varm din bolig og pas på pengepungen

Forsker Stian Backe peger på, at den samlede elpris om natten og morgenen bør være afgørende for, om det overhovedet kan betale sig at spare på natforbruget.

For de mere moderne hjem med smarte varmeløsninger kan tricket være at varme op sent om natten og lukke ned i dagtimerne.

Så måske er det tid til at revurdere dine vaner. Måske er det ikke længere smart at putte sig under dynen i en kølig stue, men i stedet omfavne en lun nat med billig strøm.

Hvem havde troet, at varmere nætter kunne være vejen til en lavere elregning?

Anbefalet til dig