Det er bedst at droppe undertøjet helt som kvinde, hvis man vil være sikker på, at man ikke løber en risiko.
Hailey Puckett (der går under navnet @HaileyPtheNP på de sociale medier) er sygeplejerske med speciale i kvinders sundhed. Hun har valgt at dele en video på TikTok for at forklare, hvorfor det er godt for den vaginale sundhed at gå uden undertøj.
"I den seneste uge har tusindvis af mennesker spurgt mig, om man kan droppe undertøjet. Fra et sundhedsmæssigt synspunkt: ja, det bør du gøre," sagde hun ifølge New York Post i sin video.
Hailey forklarede, at emner relateret til kvinders sundhed ofte er tabu, og at det er endnu mere tabubelagt at tale om undertøj - eller manglen på det.
"Hvis du ikke vil have noget på, så lad være. Det er ekstremt sundt. Men hvis du gerne vil have undertøj på, så sørg for, at det er passende," sagde hun.
Hailey understregede samtidig, at 'vaginaen er en selvrensende ovn'. Derfor fungerer den ganske enkelt ikke optimalt, hvis noget forhindrer dens naturlige processer.
"Hvis du holder tingene inde i ovnen, går det galt. At lade tingene ånde kan være det bedste," sagde hun.
Hvis du ikke er klar til helt at droppe undertøjet, foreslog hun en mellemvej: Brug trusser i løbet af dagen, men drop dem om natten.
"Hvis du er en person, der godt kan lide at gå med undertøj i dagtimerne, så gå 'commando' om natten," sagde hun.
Hvis du insisterer på at bære undertøj om dagen, har Hailey også delt en række råd til at beskytte og fremme den vaginale sundhed.
"Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas. Data viser, at bomuldsundertøj er det bedste for den vaginale sundhed. Der findes meget undertøj, der ikke er 100 % bomuld," advarede hun.
Andre eksperter påpeger, at fordelene ved bomuld (eller andre materialer) kan variere afhængigt af fiberkvalitet, vævningstype og omstændigheder.
Naturlige materialer som bomuld, hamp, bambus og hør giver dog bedre luftcirkulation end syntetiske materialer som polyester, nylon og satin. Hailey opfordrede kvinder til at vælge undertøj med den højeste andel af bomuld og større stofdækning.
"Jo mere, jo bedre - især den lille nederste del," forklarede hun.
"Du vil have, at den er bred nok til, at alt bliver, hvor det skal. Du vil ikke have, at tingene deles. Hvis det splittes, kommer stoffet tættere på, og det holder mere oppe. Så løsere er bedre."
At skifte undertøj efter træning og sikre, at du bruger rene trusser hver dag, er også afgørende for den vaginale sundhed. Hvis du ofte får infektioner, bør du desuden gemme g-strengen til særlige lejligheder.
"Generelt er g-strenge virkelig dårlige for den vaginale sundhed, da deres pasform er uhygiejnisk," saged Dr. Usha Rajagopal, en certificeret plastikkirurg og grundlægger af V Suite, til New York Post.
Hun forklarede, at kvinders g-strenge ofte sidder stramt og kan trække bakterier fra endetarmen mod den vaginale åbning, hvilket kan føre til en bakterieinfektion. Når det er sengetid, er eksperterne enige: Mindre er bedre, og bar hud er bedst.