Følelsesmæssig intelligens hjælper ikke kun børn med at trives socialt - det hjælper dem også med at vokse op som modstandsdygtige, empatiske og succesfulde voksne, der kan navigere gennem udfordringer med selvtillid, skabe meningsfulde relationer og leve et tilfredsstillende liv.
Så hvad gør forældre, der opdrager følelsesmæssigt intelligente børn, anderledes? Studier af over 200 forældre-barn-relationer viser, at der er syv stærke strategier, som disse forældre bruger fra en tidlig alder.
1. De forstod værdien af stilhed
De gav deres barn plads til at bearbejde sine følelser og lære at lytte til sin indre stemme. Når barnet var ked af det, sad de stille ved siden af og tilbød trøst uden nødvendigvis at sige noget. Stilhed hjalp barnet med at reflektere og forstå sine egne følelser.
2. De satte ord på følelser ofte (især deres egne)
Ved at dele deres egne følelser verbalt - som 'Jeg er frustreret' eller 'Jeg er glad' - lærte de barnet at blive følelsesmæssigt bevidst og sætte ord på sine egne følelser. Det normaliserede følelser og opmuntrede barnet til at dele dem frem for at undertrykke dem.
3. De undskyldte over for deres barn
De viste barnet, at det er en styrke at tage ansvar for sine fejl. At sige undskyld byggede tillid og viste respekt, hvilket fik barnet til at føle sig værdsat. Det modellerede også empati og lærte barnet, hvordan man reparerer relationer efter fejl.
4. De tvang ikke barnet til at sige 'tak' og 'undskyld'
Selvom det kan virke utraditionelt, vidste de, at venlighed og respekt ikke kan tvinges frem. I stedet viste de selv disse handlinger som rollemodeller og stolede på, at barnet lærte ved at observere. Hvis barnet glemte at sige tak, sagde forælderen det selv, velvidende at barnet ville lære det over tid.
5. De tog små bekymringer alvorligt
Uanset om det drejede sig om mistet legetøj eller en konflikt med en ven, tog de barnets bekymringer alvorligt. Ved at anerkende følelserne viste de barnet, at dets oplevelser og følelser var vigtige. Dette styrkede barnets selvværd og skabte tryghed.
6. De tilbød ikke altid løsninger
I stedet for at løse problemer for barnet stillede de spørgsmål som: 'Hvad synes du, vi skal gøre?'. Dette opmuntrede barnet til at træffe beslutninger selv og styrkede dets evne til kritisk tænkning, selvtillid og selvstændighed.
7. De lod barnet kede sig
De tillod, at barnet kedede sig, hvilket lærte det at finde ro i stilheden. Det fremmede kreativitet, selvkontrol og evnen til problemløsning. Barnet lærte at nyde sit eget selskab og finde glæde i enkle øjeblikke, som at kigge ud af vinduet i bilen i stedet for at have behov for en skærm.
Disse strategier viser, at følelsesmæssig intelligens kan styrkes gennem små, bevidste handlinger i hverdagen.
