Ekspert slår fast: Derfor er en 4-dages arbejdsuge en god ide

Af: Julie Møller

|

21/01/2022

Livsstil
Foto: Shutterstock.
En arbejdspladspsykolog mener, at man med større fokus og mere intensitet kan lave samme arbejde på kortere tid.

Lige nu læser andre også

En 37 timers arbejdsuge fordelt på fem dage er det normale for langt de flere danskere. 

Det er fuldtidsarbejde, og alt under og over dette er enten deltid eller overarbejde.

I de seneste år er debatten omkring arbejdsugen dog blusset op.

Alternativet har blandt andet foreslået en 30-timers arbejdsuge på et tidspunkt, men det var mange andre partier imod.

Blandt andet var der en frygt for større ineffektivitet, hvilket ville påvirke væksten negativt.

Men det er ikke nødvendigvis tilfældet.

Foto: Shutterstock

Det mener arbejdspladspsykolog Jeremy Snape, der tror på, at man med større fokus og mere intensitet kan lave samme arbejde på kortere tid.

Dette bakkes op af Alok Alstrom, grundlægger af Future of Work Institute, som mener, at der er en stor misforståelse omkring arbejdstid og produktivitet.

Han siger til Metro:

“Bare fordi du føler, at du har arbejdet hårdt, betyder det faktisk ikke, at du har gjort noget produktivt. Du kan pendle til et kontor med tør aircondition og sidde under skarpt lys i otte timer, gå fra et møde med uklare mål til et andet, og føle, at du har gjort en hel dags arbejde. I virkeligheden har du måske ikke opnået noget.”

Arbejdet bør ifølge Alok Alstrom være baseret på resultater - ikke den tid, vi bruger ved vores skriveborde.

Det er her, at fire-dages ugen kan komme ind i billedet.

"Jeg tror, ​​kontrol, pres og begrænsninger er dårlige motivatorer, og hvis du frigør medarbejdere til at have en større balance mellem arbejde og privatliv, vil deres tid brugt på "arbejde" være mere fokuseret som et resultat," tilføjer Alok.

 

 

 

Anbefalet til dig