Eksperter advarer: Disse 5 opdragelsesstile er store røde flag

Forældreråd og trends florerer i dag mere end nogensinde, og på sociale medier kan man hurtigt finde utallige guides til alt fra ‘gentle parenting’ til autoritativ opdragelse. Men man kan ikke opdrage børn via en Instagram-video, og korte budskaber kan let misforstås. Det skriver HuffPost.

Ifølge forældrecoach Danielle Lindner kan det især gå galt, når ‘gentle parenting’ i praksis bliver til en grænseløs tilgang.

“Gentle parenting bør betyde, at man er venlig og behandler sine børn med respekt. Men det ender ofte med, at forældre ikke holder deres børn ansvarlige for noget som helst,” siger hun.

Hun oplever, at nogle forældre hverken sætter grænser eller hjælper børn med at lære af fejl.

“De disciplinerer ikke, og de behandler ikke deres børn som intelligente mennesker. I stedet behandler de dem som skrøbelige blomster, der ikke kan tåle konstruktiv feedback eller lære af fejl,” siger hun.

Samtidig kan et ønske om at være ‘autoritativer’ i opdragelsen glide over i en autoritær stil.

“De giver ikke deres børn plads til at vokse, ingen fleksibilitet og ingen selvstændighed,” siger Lindner og tilføjer, at den type kontrol ikke lærer børn at træffe beslutninger eller få det godt med sig selv.

Certificeret talepædagog Polina Shkadron advarer generelt mod at låse sig fast på én model.

“Når man abonnerer på en bestemt forældrestil, er det, som om forælderen putter sig selv i en kasse,” siger hun.

HuffPost har talt med eksperter, som peger på fem tilgange, der uden justering kan få negative konsekvenser:

Den afvisende eller omsorgssvigtende opdragelse handler om følelsesmæssig eller psykologisk forsømmelse, og den kan ramme både børn og voksne. Psykoterapeut Stephanie Wijkstrom kalder den ‘subtil’ men ‘ekstremt skadelig’, fordi den skaber utryg tilknytning.

Hun peger på, at det ofte skyldes forældrenes egne problemer, og at professionel hjælp kan være nødvendig for at bryde mønsteret. Den eftergivende opdragelse opstår derimod, når forældre undgår grænser og regler.

“Børn har brug for naturlige konsekvenser og regler for at udvikle sig sundt,” siger Wijkstrom.

Uden retning kan barnet ifølge hende ende som ‘en, der ikke kommer i gang’ i voksenlivet. ‘Tiger parenting’ forbindes derimod med høje krav og et overfyldt program.

“Disse børn er overbelagte og bliver holdt til meget høje standarder,” siger Wijkstrom og advarer om risiko for ‘angst, perfektionisme og lavt selvværd’.

Curlingforældre er kendetegnet ved konstant involvering. Det kan ifølge Wijkstrom give børn ‘mangel på selvstændighed og selvtillid’.

“Børn har brug for at fejle for at udvikle sig. Hvis de ikke falder, kommer de aldrig til at gå” siger hun.

Streng eller autoritær opdragelse kan indebære skam og konstant kritik.

“De bliver bange for deres forældres reaktioner,” siger Wijkstrom, og hun anbefaler et mere omsorgsfuldt sprog og fokus på barnets styrker.

Flere af eksperterne understreger, at målet ikke er at følge én metode, men at være en ‘responsiv’ forælder.

“Børn er forskellige. Situationer er forskellige. En forælders respons skal tilpasses efter, hvad der sker, og hvem barnet er,” siger Lindner.