Nyheder24.dk
Forside Livsstil Elselskab sables ned: Har opkrævet millioner af kroner med skjult...

Elselskab sables ned: Har opkrævet millioner af kroner med skjult tillæg

strømmåler
Shutterstock

Er du kunde hos det forhadte elselskab, har du med stor sandsynlighed betalt et skjult tillæg gennem længere tid.

Lige nu læser andre

Velkommen har været ramt af flere møgsager på det seneste, men strømmen af problemer er tilsyneladende ikke til at stoppe.

Ifølge Ekstra Bladet hævder virksomheden ForbrugerKrav, at Velkommen siden august 2023 har opkrævet et skjult tillæg på elprisen, som har ramt størstedelen af deres kunder. ForbrugerKrav er en dansk virksomhed, der fører sager for elkunder.

Ikke nok med, at det har kostet kunderne, så har tillægget ifølge ForbrugerKrav indbragt Velkommen en yderligere indtjening på et tocifret millionbeløb.

Ekstra Bladet har fået tilsendt materiale, der viser, at kritikken drejer sig om et tillæg på mindst 30 øre pr. kilowatt-time på den aftale, der hedder ‘Grøn El’. Efter sigende er tillægget blevet lagt oven i prisen uden tydelig forklaring på, hvad det dækker over.

ForbrugerKrav oplyser, at 95% af de ‘Grøn El’-kunder, de har behandlet sager for, er blevet opkrævet dette tillæg. Konkret er der tale om 15 ud af 16 kunder for den angivne periode.

Læs også

Eftersom en stor del af kunderne hos Velkommen er tilknyttet netop denne aftale, vurderer de, at intet mindre end 9 ud af 10 kunder kan være ramt.

“Det høje skjulte tillæg bliver til mange tusinde kroner over tid. For en gennemsnitlig husstand, der bruger 4.000 kilowatt-timer årligt, løber det op i cirka 3.500 kroner på bare tre år,” siger chefjurist, Alexander Kvist Hansen, til Ekstra Bladet.

“Vi har eksempler på almindelige privatkunder, hvor overfaktureringen løber op i 13.000 kroner. Har man varmepumpe og højt elforbrug, bliver det nemt til 10.000 på tre år.”

ForbrugerKrav har lavet en konkret beregning, der viser, at Velkommen årligt kan have tjent op mod 78 millioner kroner på det skjulte tillæg.

Ads by MGDK