Du kan selvfølgelig bade, svømme eller læse en bog, men helt oplagt er det at finde på en strandleg eller en vandleg. Det kan både være sammen med børnene eller med de øvrige voksne. Spil et slag strandtennis, kast en frisbee eller byg et sandslot sammen med børnene, som vil imponere strandens øvrige gæster.
Og hvis du har behov for mere action og motion, er der heldigvis også andre muligheder - og måske endda også noget, som du aldrig har prøvet. Bor du tæt ved vandet, er det ikke svært at tage gummibåd, surfboard eller store badedyr til børnene med, men hvorfor ikke prøve en af nyhederne i form af en iSUP - der med andre ord er et oppusteligt paddle board. Mens de klassiske hard board paddle boards kan være svære at have med overalt og tage med over længere afstande, er en isup er ganske nem at transportere i bilen og bære på skulderen. Det øger fleksibiliteten og muligheden for at få brugt dit nye legetøj noget mere.
Paddle boards
Paddle boards er blevet meget populære i de senere år, og der findes mange forskellige typer af oppustelige paddle boards, alt efter hvilket niveau du befinder dig på, og hvad du gerne vil bruge det til Er du nybegynder, kan du med fordel gå ombord på en Allround model, som giver dig fornuftig stabilitet i de fleste slags forhold. For de mere øvede findes der også touring-modeller, der, som navnet antyder, passer godt, hvis du vil på længere ture. Er du mere til surf, findes der også modeller, som egner sig til det, og endelig er der Race-modellerne, som er hurtige.
Og heldigvis er der ingen lov, der siger, at man ikke må eje flere isup, og det gode ved dem er også, at de ikke fylder så meget og hurtigt kan pakkes væk - og tages frem igen, når de skal bruges.
Når du pumper din isup op til det rette tryk, er der ikke den store forskel på, hvor stiv den er i forhold til et hard board. Og fordelen er som nævnt, at den er både lettere og nemmere at transportere.
Isup er kommet for at blive, og du vil hurtigt finde ud, hvor afhængig du bliver af at komme til vandet med dit nye oppustelige paddle board. De giver strandleg en helt ny dimension, og samtidig får du både motion og en stor følelse af frihed, Så der er ingen grund til ikke at hoppe med på bølgen!