I køkkenets hjerte, hvor ernæring og nydelse ofte krydser hinanden, står valget mellem den traditionelle frituregryde og den moderne airfryer for mange som et symbol på den evige jagt på balance mellem sundhed og smag.
På den ene side fremhæver producenter af airfryere deres apparater som de nye helte i kampen for et sundere køkken, med løfter om snacks, der rummer 90% mindre fedt end deres friturestegte modstykker.
"Der er så sandelig et overskud der," bemærker Iris Groenenberg fra Ernæringscentret i Holland, skønt hun påpeger, at det er vanskeligt at sætte en præcis procentdel på fedtreduktionen, da dette afhænger af mange faktorer, såsom mængden af olie brugt i airfryeren.
Det skriver AD
Påstandene om, at airfryere bevarer flere næringsstoffer, får også opbakning fra videnskabelige kredse. Guido Camps fra Wageningen University forklarer, at madvarer som kartoffelprodukter beholder mere C-vitamin i airfryeren end ved friturestegning. Dog tilføjer han, at en varieret kost allerede sikrer tilstrækkelig vitamin- og mineraltilførsel, hvilket relativiserer airfryerens betydning for en sundere livsstil.
Men hvad med smagen? Den er uundgåelig forandret, når man skifter fra oliebadet i en frituregryde til den varme luft i en airfryer. "Og nogle mennesker foretrækker snacks fra chipsbutikken," indrømmer Groenenberg, hvilket peger på en dyb forankret kærlighed til den velkendte, fede smag. Camps supplerer med, at friturestegning giver maden en karakteristisk gyldenbrun skorpe, som ofte savnes ved airfryer-tilberedning.
Et mindre omtalt, men væsentligt aspekt er dannelsen af akrylamid, et potentielt kræftfremkaldende stof, ved opvarmning af stivelsesholdige fødevarer over 120 grader Celsius. Her udpeger Groenenberg airfryeren som den mere kontrollerbare metode til at begrænse akrylamidindholdet, gennem nøje temperaturstyring og jævn tilberedning.
Afhænger af indholdet
Valget af en airfryer signalerer måske et ønske om sundere spisevaner, men det afhænger stadig af, hvad man vælger at putte i den. Camps understreger, at mange airfryer-produkter i supermarkedet ikke nødvendigvis er sunde. Han opfordrer til kreativitet og udnyttelse af airfryerens potentiale ud over præfabrikerede snacks, ved at fremhæve dens evne til at tilberede sunde retter med grøntsager eller fisk.
Afslutningsvis står det klart, at airfryeren tilbyder en vej til sundere madlavning, men kun hvis man træffer bevidste valg om ingredienserne. Det er ikke blot et spørgsmål om fedtprocent, men også om tilberedningsmetode og valg af råvarer. I sidste ende er det den enkeltes præferencer og prioriteter, der afgør, om airfryeren bliver et skridt på vejen mod en sundere livsstil eller blot en ny gadget i køkkenet.