Hvis dit barn er kræsent, eller hvis du selv er det, kan det skyldes generne, viser en ny undersøgelse.
Undersøgelsen afslører, at kræsenhed kan være en genetisk egenskab. Forskere siger, at gener har den største indflydelse, og at kræsenhed er en 'stabil egenskab', der varer fra småbørnsalderen til teenageårene.
Forskningen, der er offentliggjort i Journal of Child Psychology and Psychiatry og finansieret af den britiske sundhedsorganisation MQ Mental Health Research, blev ledet af forskere fra University College London (UCL), King's College London og University of Leeds.
Holdet af forskere sammenlignede resultaterne fra spørgeskemaer udfyldt af forældre til identiske og ikke-identiske tvillinger i England og Wales, der strakte sig fra børnene var 16 måneder til 13 år.
Resultaterne viste, at niveauet af kræsenhed var forholdsvis stabilt gennem perioden, om end der var en lille stigning omkring syvårsalderen og et let fald derefter.
Forskerne konkluderede, at genetiske forskelle forklarede 60 % af variationen i kræsenhed ved 16 måneder, hvilket steg til over 74 % i alderen tre til 13 år. Det skriver det britiske medie Daily Star.
Miljømæssige faktorer, som tvillinger delte - såsom typer af mad i hjemmet - havde kun betydning i småbørnsalderen, mens unikke miljøfaktorer, som individuelle oplevelser, blev mere indflydelsesrige senere i barndommen.
Kræsenhed beskrives som en tendens til kun at spise et begrænset udvalg af fødevarer, hvilket typisk er forårsaget af præferencer for bestemte teksturer eller smage eller modvilje mod at prøve nye retter.
"Kræsenhed er almindeligt blandt børn og kan være en stor kilde til bekymring for forældre og omsorgspersoner, som ofte bebrejder sig selv eller bliver bebrejdet af andre," sagde undersøgelsens hovedforfatter, Dr. Zeynep Nas fra UCL, ifølge Daily Star.
"Vi håber, at vores fund om, at kræsenhed hovedsageligt er medfødt, kan mindske skyldfølelsen hos forældrene. Vores undersøgelse viser også, at kræsenhed ikke nødvendigvis bare er en 'fase', men kan være en vedvarende tendens."
"Selvom genetiske faktorer har størst indflydelse på kræsenhed, spiller miljøet også en rolle. Fælles miljøfaktorer, som at spise sammen som familie, ser dog kun ud til at være vigtige i småbørnsalderen," lød det fra seniorforfatter professor Clare Llewellyn fra UCL.
Hun understregede, at indsatser som at præsentere børn for de samme fødevarer gentagne gange og tilbyde en varieret kost kan være mest effektive i de tidlige år.
Forskerne analyserede data fra den UCL-ledede Gemini-undersøgelse, som er den største tvillingegruppe, der nogensinde er etableret for at undersøge genetiske og miljømæssige bidrag til børns tidlige udvikling.
Undersøgelsen omfattede 2.400 tvillingepar, og forældrene udfyldte spørgeskemaer om deres børns spisevaner, da børnene var 16 måneder, tre år, fem år, syv år og 13 år gamle.
Resultaterne viste, at ikke-identiske tvillinger var mindre ens i deres kræsenhed end identiske tvillinger, hvilket indikerer en stærk genetisk påvirkning. Identiske tvillinger blev desuden mere forskellige i deres kræsenhed med alderen, hvilket peger på, at unikke oplevelser fik større betydning.
Forskerne anslår, at unikke miljøfaktorer forklarede ca. 25 % af forskellene i kræsenhed mellem børn i alderen syv til 13 år, mens fælles miljøfaktorer kun tegnede sig for en fjerdedel af forskellene ved 16 måneder og havde en ubetydelig effekt senere.
"Selvom kræsenhed har en stærk genetisk komponent og kan vare ud over den tidlige barndom, betyder det ikke, at den er uforanderlig," sagde Dr. Alison Fildes fra University of Leeds.
"Forældre kan fortsat støtte deres børn til at spise en bred vifte af fødevarer gennem barndommen og teenageårene, selvom venner og kammerater kan få større betydning for børns kostvalg i teenagealderen."
