Mange oplever fra tid til anden at glemme småting som mælk på indkøbsturen eller navnet på en ny bekendt.
Det er der ikke noget nyt i, og i langt de fleste tilfælde er det heller ikke noget, der bør vække bekymring.
Spørgsmålet er, hvornår glemsomhed bør vække bekymring.
Det forsøger hukommelsesforsker Eino Solje, der arbejder ved University of Eastern Finland, at give svar på til et webinar afholdt af det finske Hjernefonden.
Det skriver iltalehti.
Eino Solje påpeger, at glemsomhed i hverdagen ikke nødvendigvis er et tegn på en alvorlig hukommelsessygdom.
At bruge en indkøbsseddel eller miste sine briller fra tid til anden er helt normalt. Mange faktorer som stress, søvnmangel og endda depression kan påvirke hukommelsen, især hos personer i den arbejdsdygtige alder.
Eino Solje understreger, at disse årsager kan behandles, og hukommelsen vil typisk forbedres, når belastningen mindskes.
Men der er tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at søge lægehjælp.
Ifølge hjerneforskeren er det særligt bekymrende, når en person ikke selv er opmærksom på, at noget er galt, mens omgivelserne er bekymrede.
Det kan også være et problem, hvis man har svært ved at klare opgaver, man tidligere har mestret, som for eksempel at betale regninger online eller lære at bruge ny teknologi.
Han fremhæver, at ændringer i personlighed hos ældre også kan være et varsel om en mere alvorlig tilstand.
”En radikal ændring i personlighed kan være tegn på sygdom,” siger han. Mens nogle ændringer i karakter er normale med alderen, bør drastiske forandringer tages alvorligt.
Kortvarige hukommelsesproblemer behøver dog ikke være tegn på en progressiv sygdom.
Det er, når symptomerne forværres over tid, at der kan være grund til at undersøge situationen nærmere.
Sund aldring indebærer, ifølge Eino Solje, at man stadig bør kunne klare dagligdagens opgaver uden store vanskeligheder.
