Det er lige netop, hvad Babyuniverset har gjort. Herunder kan du læse, hvad de nybagte mødre scorer som de 4 vigtigste egenskaber når det komme til valg af barnevogn.
Det absolut vigtigste: Liggemålet
En barnevogn er en stor post i budgettet, og derfor er det ikke så underligt at forældrene gerne vil kunne bruge barnevognen så længe som muligt. Det er rigtig rart at kunne bruge barnevognen indtil 3-års-alderen, hvor baby stopper med at sove til middag. Og det kræver et liggemål på over 95 cm.
Det næstvigtigste: Justerbart styr
I de fleste familier er det både mor og far, der kører tur med barnevognen. Derfor er det vigtigt at banevognens styr nemt kan justeres, så det passer til alle højder. Hvis du endnu ikke har prøvet at køre længere ture med en barnevogn, så tænker du måske: ”Hvor meget kan højden på styret betyde?” Men i praksis kan en forkert højde på styret, give smerter i ryg og skulder – og det vil vi gerne undgå. Husk! Det optimale styr kan justeres uden brug af værktøj.
På tredjepladsen: Punkterfrie hjul
Det er bare ALTID ubelejligt, når en barnevogn punkterer. Du opdager det, når du skal lægge baby til at sove. Og der er bare ingen, som har lyst til at stå med cykelpumpe og lappegrej med en træt baby på armen. Derfor er punkterfrie hjul højt på listen over barnevognens vigtigste egenskaber.
De punkterfrie hjul affjedrer ikke så godt som lufthjul, og derfor er det vigtigt at du vælger et godt stel med god affjedring, når du vælger punkterfrie hjul.
På fjerdepladsen: Barnevognen skal være nem at klappe sammen
Hvis du tit har barnevognen med i bilen, så er det vigtigt at den er nem at klappe sammen. Den skal helst kunne foldes sammen i én bevægelse, og så skal hjulene nemt kunne klikkes af og på. Husk også at tjek hvor nemt selve kassen kan foldes sammen.
Vil du se den fulde liste over barnevognens vigtige egenskaber.