Forskning har vist, at en stor del af vores data, der holder til i skyen, er såkaldte "mørke data". Det betyder, at det er noget, man bruger én gang og derefter aldrig besøger igen.
Det betyder blandt andet, at alle de memes, som man elsker at dele med venner eller familie, fortsat er et sted derude i et datacenter, hvilket koster energi i massevis.
I 2030 forventer National Grid, at datacentrene vil stå for knap 6 procent af Storbritanniens samlede elforbrug.
Det skriver The Guardian.
Professor Ian Hodgkinson fra Loughborough University udtaler selv om den skræmmende realitet:
"Det startede for mit vedkommende for et par år siden, og det handlede om at prøve at forstå den negative miljøpåvirkning som digitale data kan have."
"Og umiddelbart kunne det være et ret nemt spørgsmål at besvare, men det viser sig faktisk, at det er meget mere komplekst. Men det er helt sikkert, at data har en negativ miljøpåvirkning."
Han opdagede, at 68 % af de data, som virksomheder bruger, aldrig bliver brugt igen, og han vurderer, at persondata fortæller den samme historie.
"Hvis vi tænker på enkeltpersoner og samfundet i bredere forstand, fandt vi ud af, at mange stadig antager, at data er CO2-neutrale, men hvert eneste stykke data, uanset om det er et billede, et Instagram-opslag, eller hvad det nu er, er forbundet med et CO2-fodaftryk."
"Så når vi lagrer ting i skyen, tænker vi på den hvide, bløde sky, men virkeligheden er, at disse datacentre er utroligt varme, utroligt støjende, og de bruger en stor mængde energi."
Ét sjovt meme vil selvfølgelig ikke ødelægge planeten, men de millioner, der ligger ubrugte i folks kameraruller, har en indvirkning, forklarede han:
"Det ene billede vil ikke have en drastisk indvirkning. Men hvis du går ind på din egen telefon og ser på alle de gamle billeder, du har, gør det selvfølgelig et ret stort indtryk med hensyn til energiforbrug."
Cloud-operatører og teknologivirksomheder har et økonomisk incitament til at forhindre folk i at slette uønskede data, for jo mere data, der lagres, jo mere betaler folk for at bruge deres systemer.
"Vi betaler for den lagerplads. Nu betaler du faktisk for noget, som du aldrig kommer til at bruge igen, fordi du ikke engang er klar over, at det eksisterer. Og når vi tænker på de betydelige omkostninger, det har for økonomien, men også for miljøet, i det store billede, så når vi ikke den nødvendige kurs for at nå målet om nul i 2050.
