Forskningen har talt: Læs en bog, og styrk din hjerne

Af: Amalie L.

|

11/05/2024

Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nye forskningsresultater har vist, at skønlitteratur kan have flere kognitive fordele.

Lige nu læser andre også

Var du klar over, at det at fordybe sig i en god bog ikke kun er underholdende, men også kan styrke dine kognitive evner? 

Forskere fra University of Würzburg har netop offentliggjort et studie, der viser, hvordan skønlitteratur kan booste din hjerne.

Det skriver Ekstra Bladet.

Forskerne kiggede på data fra 184 forskellige undersøgelser med mere end 40.000 deltagere.

Resultaterne viser, at folk, der læser skønlitteratur, kan forbedre deres evne til at forstå andre mennesker, blive bedre til sprog og endda tænke mere kreativt.

Studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift 'Journal of Experimental Psychology: General', viser nemlig, at når du læser, så træner du faktisk samtidig din hjerne. 

Selvom resultaterne viser en god forbindelse mellem at læse skønlitteratur og en forbedring af kognitive evner, så er det dog ikke helt sikkert, at det bare er bøgerne, der gør forskellen. 

Det er også en mulighed, at folk, der allerede er gode til at sætte sig ind i andre menneskers følelser, bare bedre kan lide at fordybe sig i skønlitteraturen.

Men uanset hvad, så tyder alt på, at det er en god idé at læse bøger. 

Så næste gang du skal slappe af, og det er fristende at tænde fjernsynet, så kunne du overveje at åbne en bog i stedet. Det kan være, det ikke kun er god underholdning, du får ud af det, men også en skarpere hjerne.

Anbefalet til dig