Danskerne er glade for traditioner, og det ses også tydeligt i vores madvaner. Igen i år er de mest populære hverdagsretter i de danske hjem stegt kylling, pasta med kødsovs og frikadeller. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Karolines Køkken foretaget via Epinions Danmarkspanel blandt 2.000 danskere.
”Vi har undersøgt danskernes madvaner igennem en række år, og det kommer ikke bag på mig, at kylling, pasta med kødsovs og frikadeller igen i år ligger i toppen af listen. Det er nemlig de samme 5-6 hverdagsretter, som år efter år forbliver danskernes foretrukne. Manglende inspiration og tid til at prøve nye retter i en travl hverdag får mange til at vælge de samme retter igen og igen,” siger Tove Færch, der har været leder af Karolines Køkken i 25 år. Men derfor kan der godt ske ændringer i menuen alligevel.
”Det gode ved netop de her retter er, at de kan tilberedes i mange variationer. Retterne kan piftes op ved fx at tilsætte grøntsager, supplere kødet i kødsovsen med vegetariske alternativer eller tilføje en hjemmelavet pesto som dyppelse til kylling eller frikadeller, så smagen ikke er den samme uge efter uge.”
Selvom de traditionelle retter dominerer danskernes madvaner, begynder nye tendenser ifølge befolkningsundersøgelsen at vinde frem. 37 procent af danskerne vil gerne spise fisk oftere og bruge flere grøntsager i maden. Og det afspejles i en stigende kødfri tendens, hvor hele 55 procent af danskerne spiser kødfri aftensmad minimum en gang om ugen.
Bæredygtig mad vinder frem
Bæredygtighed fylder efterhånden meget i danskernes bevidsthed, og det kan ifølge undersøgelsen også spores i vores madvaner. 67 procent af danskerne svarer, at de går op i leve bæredygtigt, når det kommer til mad og madlavning. Det gør de ved at spise frugt og grønt i sæson, sortere madaffald fra øvrigt affald og købe lokale madvarer. Men vigtigst er det ifølge danskerne, at madspild undgås.
Over halvdelen af danskerne går i høj eller meget høj grad op i at mindske madspild. Og for at undgå madspild sørger danskerne primært for at fryse rester ned, spise madvarer med udløbet holdbarhedsdato hvis de ser fine ud og bruge det sidste indhold i emballager.
”De sidste års fokus på bæredygtighed har på meget kort tid ændret danskernes holdning til mad og madlavning. Den gode nyhed er, at bæredygtig madlavning hverken behøver at være dyr eller tidskrævende. Det handler derimod om at bruge sin sunde fornuft og anvende alle rester i køleskabet, så sparer du både penge og forebygger madspild. Et andet godt tip er at bruge vores ”Tøm køleskabet”-funktion, som kan findes på Arlas hjemmeside,” siger Tove Færch.
Nøgletal fra undersøgelsen:
- De hverdagsretter, som danskerne oftest laver, er: Stegt kylling med kartofler/grøntsager (55 pct.), pasta med kødsovs (53 pct.), frikadeller (51 pct.), gryderet som fx gullasch eller mørbradgryde (46 pct.) og lasagne (46 pct.)
- 37 pct. af danskerne kunne godt tænke sig at spise fisk oftere, mens 37 pct. af danskerne godt vil bruge flere grøntsager i deres mad
- 55 pct. af danskerne spiser minimum kødfri aftensmad én gang om ugen. De personer, der sommetider vælger kød fra, gør det, fordi det er sundere for helbredet (25 pct.), bedre for klimaet (24 pct.) og bedre for dyrevelfærden (15 pct.)
- 52 pct. af danskerne går i høj eller meget høj grad op i at mindske madspild. For at mindske madspild gør danskerne følgende: Fryser rester ned (53 pct.), spiser madvarer med udløbet holdbarhedsdato hvis det ser fint ud (40 pct.), bruger det sidste indhold i emballagen (38 pct.) og genanvender rester i nye retter (38 pct.)
- 67 pct. af danskerne går op i at leve bæredygtigt, når det kommer til mad og madlavning. For at leve bæredygtigt gør danskerne følgende: Forsøger at undgå madspild (63 pct.), spiser frugt og grønt i sæson (36 pct.), sortere madaffald fra øvrigt affald (32 pct.) og køber lokalt fremfor importerede varer (31 pct.)
Om undersøgelsen
Befolkningsundersøgelsen baserer sig på ca. 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 18. februar-4. marts 2019. Resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i forhold til køn, alder, uddannelse og region. Det er Karolines Køkken, der ejer resultaterne, og de må ikke viderebringes uden henvisning til Karolines Køkken.
