'Genialt' æggetrick deler internettet

05/04/2023

Henrik Rothenbücher

Privatfoto
Et trick til at slå et æg ud er gået viralt på det sociale medie TikTok. Ifølge nogle er der dog et åbenlyst problem med det.

Mest læste i dag

Vi har alle været der: Forsøgt at slå et æg ud, kun for at ende med en knækket æggeblomme og skal overalt.

Nu er en teknik dog gået viralt på det sociale medie TikTok, der lover at sætte en stopper for alle disse problemer. Ikke alle er dog overbeviste, da de mener, at det vil være svært at gøre på en varm pande med olie.

Tricket blev først forsøgt og offentliggjort af TikTok-bruger @maddysumnerx i en video (du kan se den i bunden af artiklen), der har fået mere end 700.000 visninger, siden den blev uploadet. 

I klippet lader Maddy et helt æg, med alt og det hele, falde ned i midten af en pande, hvor det går i stykker. 

Men i stedet for, at skallen går i mange små stykker, bliver den blot slået i to store stykker. Ligeledes afsløres et æg med en intakt æggeblomme på panden. 

Snart forsøgte andre at gøre brug af tricket, hvilket omfatter TikTok-kontoen @partyshirt samt KIISFM-radiovært Jackie ‘O’ Henderson, der delte sit vellykkede æggeknæk på Kyle and Jackie O Shows Instagram-profil. 

Tricket har fået massevis af fans på TikTok og på Instagram, hvor mange skriver, at det er 'genialt'. 

"Og tænk sig, at jeg har slået æg ud som en slave hele livet. Tyngdekraften bliver min slave fra nu af," skrev en bruger blandt andet. 

Andre skrev, at de ville prøve det, men ikke før de havde renset æggets yderside. 

"Jeg vil prøve det, men ikke før jeg har skrubbet ægget rent. Jeg er ikke ivrig efter at få kyllingesaft på mit æg," skrev en bruger. 

Men andre var dog ikke helt så overbeviste og hævdede, at tricket ikke havde fungeret for dem, og at der var andre lettere måder at slå et æg ud på. 

"Det er altid bedst at slå to æg sammen for at slå et ud. Du har ingen skaller at bekymre dig om," skrev en bruger i en kommentar, mens en anden skrev: "Hvad er der galt med at knække ægget på siden af panden?" 

Andre var dog blot forbløffede over, hvordan dette kan være 'et trick' til at begynde med. En bruger skrev blandt andet, at det ikke var praktisk, da det i forvejen er 'så let' at slå et æg ud.

En anden bruger skrev derimod blot, at man ikke bør være i nærheden af et komfur, hvis man ikke kan finde ud af at slå et æg ud.

Anbefalet til dig