Hvis du har for vane at knække fingrene, har du sikkert fået at vide, at det kan føre til gigt, og at du bør stoppe. Men er det en myte, eller er der noget om snakken?
Ifølge Fiona Sweny, tidligere direktør for digital sundhed hos Holland & Barrett, 'skyldes den knækkende lyd, man hører, frigivelsen af gas inde i leddet'. Fænomenet kaldes crepitus, forklarer eksperten ifølge Mirror.
Først er det vigtigt at forstå, at et led er det sted, hvor to knogler mødes og gør bevægelse mulig. For eksempel fungerer knæet som et hængsel, der gør det muligt for underbenet at bevæge sig uafhængigt af overlåret.
Leddene holdes stabile af stærke væv kaldet ledbånd, som forhindrer knoglerne i at vride sig eller bevæge sig for langt fra hinanden og dermed undgår forskydning.
De er også omgivet af brusk, som er et glat og slidstærkt bindevæv, der reducerer friktion under bevægelse. Men løber du en større risiko for at få gigt, hvis du knækker disse led?
Svaret er nej. Ifølge videnskabelige studier er der ingen direkte sammenhæng mellem gigt og det at knække led. Det udelukker dog ikke, at der kan være en vis forbindelse, da nogle personer med gigt oplever smerter og knirkelyde i leddene på grund af bruskskader forårsaget af sygdommen.
Knirkelyde i leddene er almindelige for mange mennesker, men forekommer hyppigere hos personer med hypermobilitet.
Personer med hypermobilitet kan strække deres led ud over den normale bevægelsesradius, og denne ekstra fleksibilitet kan føre til dannelse af luftbobler inde i leddet, hvilket skaber den karakteristiske lyd.
Det kan også ske med alderen, formentlig fordi brusken naturligt slides ned over tid. Og hvis du lider af slidgigt (artrose), kan det også være en forklaring.
"Den knækkende lyd er normalt lyden af bobler, der springer inde i kroppen. Det menes at skyldes, at det partiale tryk af kuldioxid, som omgiver ledvæsken (synovialvæsken), falder," lyder det fra Sweny.
"Det åbner mulighed for, at CO2 frigives som en gasboble i ledhulen, når væsken bevæger sig mod et område med lavere tryk. Boblerne springer langsomt, og det skaber den velkendte knæklyd."
Når det sker, kan man muligvis ikke knække det samme led igen i nogle minutter (omkring 15-20). Det skyldes formentlig, at gasboblerne skal nå at opløses i ledvæsken, og at leddet vender tilbage til sin neutrale position.
"Knæklyden kan også være anatomisk," forklarer lægen og tilføjer, at 'hvis et ledbånd bevæger sig hen over en knoglefremspring, kan det give en knæklyd. Men støjende led er meget almindelige og sjældent noget at være bekymret for'.
