Har du nogensinde kæmpet dig igennem otte glas vand om dagen, bare for at følge den gamle tommelfingerregel?
Så er der gode nyheder. Det behøver du måske slet ikke.
Forskere fra Shenzhen Institute of Advanced Technology har nemlig kigget nærmere på vores egentlige væskebehov, og resultatet kan få dig til at droppe den evige jagt på vandflasken.
Det skriver mediet NLC.
Undersøgelsen omfattede 5.604 mennesker fra mere end tyve lande, og alt fra spædbørn til 96-årige deltog.
Det viser sig, at en gennemsnitlig mand indtager 4,2 liter væske om dagen, mens kvinder snupper 3,3 liter.
Men her kommer det overraskende. Mindre end halvdelen af den væske kommer fra ren vand. Resten får vi fra mad og andre steder.
Mere vand i varme lande
Studiet viser også, at din bopæl spiller en stor rolle.
Mennesker i varme lande har generelt et højere væskebehov end dem i koldere lande, hvorfor det kan konkluderes, at klimaet spiller en væsentlig faktor.
På en dag med 29 graders varme, forbruger vi i gennemsnit 3,7 liter væske, hvorimod vi på en lun forårsdag - med 18 grader - nøjes med 3 liter.
Husk stadig vandflasken
Dehydrering er stadig ikke noget at spøge med, men den gode nyhed er, at du ikke behøver at begrænse dig til vand.
Te, mælk og frugt med højt vandindhold, som vandmelon og appelsiner, tæller også med i regnskabet.
Så næste gang nogen belærer dig om at drikke otte glas vand om dagen, ved du, at det ikke er livsnødvendigt.