Alberte Clausen
Den gamle danske påsketradition er ved at forsvinde
Påsken er fyldt med traditioner, som mange danskere forbinder med barndom, familie og forår.
Æg bliver malet, påskebordet dækkes, og vintergækker dukker op i haver og parker.
Samtidig findes der også traditioner, som stille og roligt har ændret sig gennem årene.
En af dem er gækkebrevet.
I mange år var det en fast del af påsken i danske hjem.
Børn sad ved køkkenbordet med saks og papir og klippede fine mønstre i breve, der blev sendt anonymt til familie og venner.
Modtageren skulle gætte, hvem afsenderen var. Hvis gættet var forkert, skyldte man et påskeæg.
I dag er traditionen stadig kendt, men langt fra alle holder den i live.
Fra romantisk leg til børneaktivitet
Historisk set var gækkebreve ikke kun noget for børn. I ældre tid kunne voksne også sende dem til hinanden som en form for forårsleg eller romantisk gestus.
Brevet blev ofte pyntet med papirklip og et lille rim. Afsenderen skrev prikker i stedet for sit navn, og modtageren skulle forsøge at regne ud, hvem der stod bag.
Ifølge opslagsværket lex.dk stammer traditionen fra ældre bindebreve og blev allerede udbredt i Danmark i 1700 og 1800 tallet.
I dag er gækkebreve i højere grad blevet en aktivitet for børn i skoler og institutioner.
Digital påske har ændret traditionen
Samtidig har udviklingen i måden danskere kommunikerer på ændret meget.
Breve sendes sjældent med posten, og mange traditioner, der tidligere krævede papir og håndskrift, er gledet mere i baggrunden.
Det gælder også gækkebreve.
Flere beskriver traditionen som mindre udbredt i takt med digitaliseringen.
Med færre breve i postkassen og mere kommunikation på telefoner og sociale medier er det blevet sjældnere, at gækkebreve bliver sendt mellem familie og venner.
Det fremgår blandt andet af en gennemgang af danske traditioner på howtoliveindenmark.com, hvor gækkebreve beskrives som en tradition, der langsomt er ved at forsvinde i takt med digitaliseringen.
