Når du går en tur i et roligt villakvarter, kigger du sikkert ind i andre folks haver - selvfølgelig for at få inspiration til din egen.
Men der er også en chance for, at du får øje på noget, som giver anledning til et hav af spørgsmål.
Hvis du nogensinde har set en fin spiseske ligge på enten en græsplæne eller foran en hoveddør, har du nok tænkt, at det bare var en fejl, men det kan faktisk være ganske fordelagtigt at gøre.
Hvis du forbereder den lidt, er det faktisk en god idé at give bestikket lidt frisk luft.
Hvad har de gjort ved skeen?
Hvis du har set sådan en ske ligge og flyde, så er den højst sandsynligt blevet fyldt med en smule sukker, hvorefter sukkeret så er blevet opløst med vand.
Årsagen til, at flere og flere vælger at gøre det, er for at være god ved insekterne, helt præcist bier og humlebier.
Sukkervandet kan nemlig hjælpe de små summende insekter med at få fyldt deres energireserver, og selvom nogle måske forbander de stribede insekter langt væk, er vi faktisk dybt afhængige af dem.
Bier og humlebier er afgørende for vores økosystem, da de bidrager til bestøvning af mange af de planter, vi er afhængige af. Derfor kan det også gøre en stor forskel for din elskede have og dine flotte blomster, hvis du giver bierne en bedre chance for at overleve.
Sådan gør du
Det er nemt at sætte denne redningsstation op i din egen have. Først tager du en ske (alternativt et låg af en art) og lægger et lag sukker på/i den.
Derefter tilsætter du lidt vand for at lave en sukkervandsopløsning. Placer skeen et sted i din have, hvor bierne let kan finde den. Og det er det!
Du har nu oprettet en simpel redningsstation for trætte bier.