De fleste spiser sin banan uden at tænke over, hvad den ellers kan bruges til - og det kan man ikke bebrejde dem.
Men udover smagen så har bananer faktisk også nogle helt særlige egenskaber, der kan komme dig til gode.
Man kan nemlig ‘plante’ citronfrø i en banan for at forbedre deres spiren, og nu har den mærkværdige metode taget haveentusiaster med storm.
Ligesom mange andre frø, så kan citronfrø spire. Denne proces kan dog i nogle tilfælde blive ødelagt af kemikalier og enzymer, der enten forsinker den eller stopper den helt.
Sagen er, at bananer frigiver ethylengas, som er et naturligt plantehormon, der styrer modning.
Ethylen kan også modvirke virkningerne af kemikalier og enzymer, som hæmmer frøene, og dermed styrke plantevæksten.
Det skriver Demic Blog.
Alt du skal gøre for at se magien ske er at vælge en banan, der er moden, og sætte et par citronfrø ind i bananen ved at skære små huller i den.
Det hele er vist i videoen nederst i artiklen.
Det kan være en fordel at benytte frø fra en økologisk citron, da det reducerer risikoen for, at den er kemisk forurenet.
Efter det er det tid til at plante bananen med frø i. De kan med fordel blive plantet i et potte med pottejord, hvilket manden i videoen også gør.
Når frøene er spiret, er det på tide at tage dem ud af bananen for derefter at plante dem igen - bare ikke i en banan denne gang.
Det er vigtigt at huske på, at der ikke er nogen garanti for, at metoden virker, da kvaliteten på citronfrø kan variere.
Du kan se, hvordan det skal gøres, i videoen herunder: