Her er de mest beskidte steder i hjemmet: Næsten alle glemmer at gøre dem rent

Livsstil
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Du er helt sikkert også skyldig.

Lige nu læser andre også

Foråret er over os, men med solens varme stråler følger ikke kun fuglekvidder og blomstrende haver.

I vores hjem begynder støv, snavs og snuskede hjørner for alvor at blive synlige, hvorfor forårsrengøringen er en fast tradition for mange.

Selv de mest ihærdige rengøringsentusiaster overser ofte flere steder, hvor skidt og bakterier for alvor trives.

Derfor kaster mediet lnma lys over, hvilke steder der skal have lidt ekstra kærlighed.

Først er der lampeskærme og lysarmaturer.

De bliver sjældent inkluderet i rengøringen, men samler støv, der ikke alene sløver lysstyrken, men også spreder allergener i rummet.

En fugtig mikrofiberklud gør underværker, men du gør klogt i at slukke strømmen, inden du går i gang.

Lister langs vægge og gulve er også noget, der skal kigges på.

De tiltrækker støv som magneter, og hvis du ikke jævnligt får dem med, kan de udvikle et lag, der nærmest kræver spartel og ståluld.

Her kan du med fordel bruge støvsugerens børstedyse eller en fugtig klud.

Derudover bliver stikkontakter og dørhåndtag dagligt berørt af alle i husstanden, hvilket gør dem til oplagte hotspots for bakterier.

Her kommer en gammel tandbørste til sin ret. Den kan komme ind i alle revner og samlinger, hvorfor du med lethed kan komme til bunds i snavset.

Genanvendelige indkøbsposer, indersiden af skraldespanden og støvede gardiner fortjener også en tur. Her kan en våd klud og eventuelt lidt sæbe gøre en kæmpe forskel.

Selvom rengøring måske ikke er årets mest festlige projekt, så føles det nu meget godt, når også de glemte hjørner skinner.

Anbefalet til dig