Hotelværelser kan virke skinnende rene ved første øjekast, men bag de polerede overflader gemmer der sig ofte en række skjulte bakteriefælder, som du bør undgå.
Det er især genstande, som ofte bruges, men sjældent rengøres grundigt, der udgør de største risici for at være bakteriebomber.
Sådan skriver mediet Demic Blog.
For eksempel er polstrede stole på hotelværelser en af de mest oversete bakteriebomber.
Stole på hotelværelser ender ofte med at blive opbevaringsplads for snavset tøj, sko og håndklæder og bliver sjældent rengjort grundigt.
Polstring gør det vanskeligt at fjerne alle bakterier, og desuden er der ikke altid tid til en detaljeret rengøring mellem gæsternes ophold. For at gøre noget godt for sig selv anbefales det, at man placerer et håndklæde på stolen, før man sætter sig.
Gulvtæpper på hotelværelser er også et problem.
Selvom de kan se rene ud, bliver de sjældent rengjort grundigt. Det er derfor en god idé aldrig at gå barfodet på tæpperne, selvom de virker bløde og indbydende.
Lamper, fjernbetjeninger og lyskontakter er også et epicenter for bakterier, da de ofte røres af forskellige gæster uden at blive renset regelmæssigt. En hurtig løsning er at tørre disse overflader af med en vådserviet
Også glassene på badeværelset kan være en potentiel fare. Skylning af toilettet kan sprede bakterier til nærliggende overflader, inklusive glassene, som de fleste stiller deres tandbørster i.
Derfor bør man altid tørre dem af, inden de tages i brug.
Andre plastikgenstande som elkedler, hårtørrere og have- eller balkonmøbler er også ofte oversete i rengøringen. Det er derfor en god idé at desinficere hænderne efter brug af disse genstande.
Ved at være opmærksom på disse skjulte bakteriefælder kan du sikre, at dit ophold på hotellet bliver så hygiejnisk og behageligt som muligt.