Mange mennesker vælger at få et kæledyr af forskellige årsager. Men det kan være en stor beslutning af finde ud af, hvilket dyr du skal vælge. Ønsker du et kæledyr, som du eller dine børn kan have glæde af i en længere periode, er det en god ide at undersøge, hvor gamle de forskellige dyr kan blive. Det oplyser Dyrehospital Esbjerg i en pressemeddelelse.
Det varierer en hel del. En kat bliver eksempelvis ofte op til 15 år gammel, mens en hund sjældent bliver så gammel. Hos hunde afhænger alderen dog typisk af racen. Nogle hunderacer bliver kun op til 7-8 år, mens andre lever dobbelt så længe. Ønsker du et større kæledyr, kan du få en hest. Heste bliver ofte mellem 20 og 30 år gamle og kan derfor følge dig i mange år.
Små gnavere som marsvin og kaniner lever oftest mellem 4 og 8 år. Er du mere til fugle som kæledyr, kan det nævnes, at en undulat typisk lever i op til 10 år, selvom nogle kan blive endnu ældre.
Derfor bør du få et kæledyr
- Det er godt for både krop og sind. Med en hund kommer du for eksempel ud at gå hver dag. Derudover styrker den daglige kontakt med dyr dit hjerte og din mentalitet.
- Du har en ven i mange år. Derfor mindsker kæledyr også følelsen af ensomhed hos mange.
- De kan være gode i forbindelse med opdragelse af børn til at give børnene en ide om ansvar over for et levende væsen.
Der er altså mange forskellige fordele ved at anskaffe sig et kæledyr. Inden du gør det, bør du dog være opmærksom på, at et kæledyr kræver tid, omsorg og dedikation, og du bør altid tænke kæledyret ind som en stor del af din hverdag.