Når du ser den ikoniske blå dåse fra Nivea på hylderne, så ser du nok en fugtighedscreme - for det er nemlig lige præcis, hvad det er.
Det viser sig dog, at cremen har egenskaber, som kan hjælpe dig med meget andet end at hydrere huden.
Mediet CM Journal har nu kastet lys over de mange ting, som cremen kan bruges til, og mon ikke du lærer en ting eller to.
Udover at fungere som fugtighedscreme, viser erfaringer fra forbrugerne, at Nivea-creme kan anvendes til behandling af strækmærker, da det forbedrer hudens elasticitet.
Derudover kan cremen hjælpe med at behandle dine rynker, hvis den bliver blandet med kaffe og derefter anvendt som ansigtsmaske.
Kan bruges i morgenrutinen
Nivea-cremen kan være intet mindre end guld værd for dig, når det kommer til din morgenrutine.
Hvis du lige har barberet dig og oplever irriteret hud, så hjælper cremen nemlig på det. Derudover kan cremen også hjælpe dig med mørke rander, hvilket må siges at være brugbart i morgentimerne.
Behøver ikke bruges på kroppen
Hvis du er helt vild med tricks, så kan Nivea-cremen også bruges.
Indholdet i den blå Nivea-dåse kan nemlig bringe ny glans til dine lædergenstande, som godt kunne trænge til at blive shinet en anelse op.
Med disse overraskende anvendelsesmuligheder står det klart, at Nivea-creme er meget mere end blot en fugtighedscreme. Næste gang du står med en dåse mellem hænderne, kan du overveje, hvad din creme skal bruges til.