Toiletpapiret blev først populært i det 19. århundrede. Før det havde vores forfædre forskellige måder at tørre sig på efter at have været på toilettet. Men hvordan gjorde de det?
Indtil forrige århundrede brugte vores forfædre ofte avissider eller katalogsider til at tørre sig. Hver tid havde sine egne metoder, skriver det franske medie Ouest-France.
Det første kendte eksempel på toiletpapir stammer fra den kristne æra - specifikt fra romertiden. Romerne opfandt tersorium, som er en pind med en svamp på, som blev opbevaret i en spand med saltvand eller eddike. Dette kan betragtes som forløberen for toiletbørsten.
Grækerne brugte simpelthen deres hånd eller sten, og de mest velhavende brugte blade fra porreløg. I middelalderen var der ikke meget fokus på hygiejne efter toiletbesøg. Man brugte, hvad man havde ved hånden, såsom hø, blade fra træer eller - mindre tiltalende - hjørnet af sin skjorte.
De rigeste i det 16. århundrede brugte dog et fiberrigt stof lavet af hamp og hør. Luksuriøse materialer som fløjl eller satin blev også brugt på grund af deres blødhed. Comtesse du Barrys blonderengøringsklude er især blevet berømte. Men hvorfor blev papir ikke brugt tidligere?
Papir var dengang en sjælden og dyr vare, som primært blev brugt til bøger eller breve. Det blev derfor ikke spildt på toiletbesøg. Dog har arkæologer fundet fragmenter af manuskripter i latriner, hvilket tyder på, at breve også blev brugt som toiletpapir, når de var læst.
Toiletpapiret, som vi kender det i dag, dukkede op i 1857 takket være amerikaneren Joseph Gayetty. Brødrene Scott videreudviklede konceptet og skabte papir i form af ark på en rulle.
Denne mere praktiske og hygiejniske løsning end avispapir blev fuldt ud adopteret, da toiletter blev forbundet til VVS-systemer. Derfor er det faktisk ikke i specielt mange år, at menneskeheden har haft glæden af toiletpapir efter et besøg på toilettet.
