I dag er en stor dag hos Coop.
Der er nemlig åbning i Danmarks første Klima Kvickly.
Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.
Landets første Klima Kvickly er beliggende i Bruuns Galleri i Aarhus.
Det nye supermarked skal fungere som et klima-laboratorium, hvor man tester nye måder at hjælpe forbrugerne til mere klimavenlige valg i hverdagen i dag tirsdag 10. maj kl. 13-15.
Programmet for dagen er som følgende:
13:00 Velkommen
13:15 Smag på klimatapas tilberedt af kokken Claus Holm
13:30: Koncerndirektør Per Thau, Coop: Derfor åbner Coop Klima Kvickly og Ansvarlighedsdirektør Signe D. Frese: Det vil vi opnå med projektet
13:55 Sådan ser det nye Klima Kvickly ud
Stiller store krav
Coop stiller også ambitiøse klimakrav til alle store fødevareleverandører. De oplyste nemlig for nyligt, at de i fremtiden stiller særlige krav til deres 50 største leverandører.
Coops store fødevareleverandører skal forpligte sig til ambitiøse reduktionsmål for klimabelastningen fra de dagligvarer, de leverer til SuperBrugsen, Kvickly, Dagli´Brugsen, Coop 365discount, Fakta, Irma og Coop.dk MAD.
Det gælder i første omgang de mere end 50 leverandører, der leverer varer fra ca. 100 millioner kr. om året og op.
Som den første dagligvarevirksomhed fik Coop sidste år godkendt sin klimahandlingsplan af det internationale Science Based Targets initiative (SBTi). Dermed er det dokumenteret, at Coops klimamål lever op til Paris-aftalen.
Nu skal Coops største leverandører også tilslutte sig SBTi senest i 2025.