Kaffegrums er meget nyttigt om vinteren: Mange mennesker aner ikke, hvordan det kan bruges

Livsstil
Foto: YouTube
Kaffegrums kan mere, end du tror.

Lige nu læser andre også

Du kender det sikkert godt.

Når morgenens kaffe er drukket, smider du kaffegrumset i skraldespanden. Dog viser det sig nu, at kafferesterne faktisk kan bruges til noget ganske nyttigt i vintermånederne.

Sådan skriver mediet Nygammelmat.

Erstatter vejsalt

I flere byer rundt omkring i verden tester man lige nu kaffegrums som substitutionsprodukt til vejsalt, som spredes, når gader og stræder er dækket af sne og is.

Tiltaget er både bæredygtigt og praktisk. Det genbruger et restprodukt, samtidig med at det skåner hundepoter og planter.

Grumset fungerer ligesom sand og forbedrer fodfæstet, uden at planterne, der gror langs fortovskanterne, tager skade, som de ellers ofte gør ved brug af vejsalt.

For at komme godt i gang med genbrug af kaffegrums anbefales det at indsamle resterne i en lufttæt beholder, så snart kaffen er brygget.

Dog er det afgørende at tørre grumset, inden det strøs på gader eller bruges i køleskabet. Den nemmeste måde er at brede kaffegrumset ud på et stykke avispapir eller køkkenrulle, hvorefter det placeres et lunt og luftigt sted.

Når det er helt tørt, kan du opbevare det på ubestemt tid og tage det frem, når behovet opstår.

Kan bruges på flere måder

Kaffegrums bruges allerede nu på et hav af forskellige måder. Dets grove struktur gør det ideelt som bodyscrub, og næringsindholdet er især gavnligt for planter.

Et andet smart trick er at placere tørret kaffegrums i køleskabet for at fjerne uønsket lugt, da de absorberer de fleste aromaer og bidrager til et friskere indeklima.

Anbefalet til dig